Er det indre markedet et reelt indre marked?

Når en dansk virksomhed søger udenlandske markeder og derfor etablerer et kontor i et fremmed land er der mange barrierer som de skal overvinde.

Et er lovgivning omkring de produkter eller ydelser som virksomheden udbyder. Selvom der er gjort meget for at sikre Europæiske standarder, har England stadig en anden strømstyrke i deres stikkontakter. Selve udformningen af noget så simpelt som en ledning og stikkontakt er forskellige i Tyskland, Holland og Frankrig og kan gøre det vanskeligt at bruge sine elektriske enheder uden først at købe nye ledninger.

Men også på personalesiden er der forskel. En ting som en Medarbejder UdviklingsSamtale (MUS) har man nedsat formelle regler om i Frankrig. En simpel detalje som overstås på 5 minutter i Danmark gøres således til et projekt i udlandet, hvilket gør det tungt og bureaukratisk og dermed dyrt at have afdeling i Frankrig.

Så er der reglen om at man fremover kan få tilsendt fartbøder i højere grad, der gør at man som arbejdsgiver kan ydmyge en medarbejder ved at beordre denne til at køre i udlandet, når man tager de usikre juridiske forhold i betragtning. Så er personalet bedre tjent ved slet ikke at have noget arbejde frem for at risikere fartbøder der oven i købet er udenlandske.

Den konstruktion man i højere grad vil se end før er en dansk leder af en afdeling i udlandet som ikke kan det lokale sprog men er sat i stillingen for at forsvare virksomhedens interesse bakket op af lokalt ansat personale til de daglige opgaver som så er dem der må tage de risici der er ved at færdes i trafikken i udlandet. Spørgsmålet er dog hvorvidt det overhovedet kan betale sig at satse på udlandet når dansk retspraksis ses som en forhindring i at operere på det lokale markedets præmisser. Carl Bro blev heldigvis frikendt for forsøg på bestikkelse idet det var en indgroet lokal skik, men det betyder ikke at den slags juridisk forfølgelse ikke kan overgå et mindre dansk firma der ikke vil have kræfterne til at hyre de advokater der skal til for at forsvare sig imod et sådant overgreb.

Med tanke på alle disse barrierer er det naturligt at stille spørgsmålet om man i det hele taget har et indre marked. Meget tyder på at dette ikke er tilfældet og slet ikke på HR-området.

Ungdomsarbejdsløshed

Ungdomsarbejdsløsheden er faldet og det er en glædelig nyhed. Der er ingen tvivl om at initiativer som Fredagsbar på de nye ungdomscampuses som dukker op i flere og flere byer hvor de forskellige uddannelsesinstitutioner placerer sig samme sted i lokalområdet og dermed skaber synergi mellem unge der arbejder med forskellige fag nu er begyndt at forrente sig. For oplever nogle af de fag som unge kommer i beskæftigelse i vækst, så husker de deres kammerater fra baren, når der skal besættes stillinger i virksomhederne,

Fredagsbar livet er dermed omdrejningspunktet og vitalt for den fortsatte vækst i erhvervslivet. Campus tanken er også en gevinst og her må man se på hvordan unge fra landets yderområder kan blive en del af dette liv. Skal man bygge flere kollegier som de unge kan bo på mandag til fredag før de rejser hjem på weekend? Det er vigtigt at de unges vandring fra land til by ikke bliver en fraflytning men derimod kun en nødvendig udstationering i de unges liv før de etablerer sig erhvervsmæssigt på deres fødeegn. Ellers vil vigtig lokalhistorie gå tabt og landeområder vil komme til at ligge decideret øde hen.

Men der er også et andet aspekt. Der er unge med anden etnisk baggrund som skal integreres. Spørgsmålet er hvordan man får dem ind på Fredagsbarene. Det synes at rumme udfordringer, som ikke er baseret på fakta men derimod tro. Uden deres tilstedeværelse vil de ikke kunne skabe de netværk som er så vigtige senere i livet. De vil blive marginaliseret på arbejdsmarkedet og ikke få muligheden for at skabe sig en tilværelse på linje med resten af befolkningen.

På trods af den glædelige nyhed venter der derfor stadig mange udfordringer.