En virksomhed rummer mange elementer som er nødvendige for at den kan fungere. Der skal bruges bygninger, maskiner, inventar, biler og ikke mindst mennesker.
Det er vanskelig at finde virksomheder, som kan eksistere uden at flere af disse elementer findes. Det er derfor underligt at der i disse tider ligges så stor vægt på en af disse del-ressourcer: Mennesker
Vi taler om human ressource begrebet der om noget griber forstyrrende ind i industriens virke og reducerer industriens manøvre muligheder i forhold til at kunne optimere sig.
I virksomhederne skifter vi biler, vi skifter stole, computere og nogen gange sågar virksomhedsdomicil. Det gør vi fordi at virksomhedens brug af dette element er forbi. Det er slidt eller passer ikke længere til formålet.
Hvorfor er det at udskifte et stykke personale pludselig forbundet med større tanke virksomhed end med en bil? Er det fordi at beslutningstageren er af samme type som det element der skal udskiftes?
Her må svaret være Ja selvom det ville være svært at tænke sig en situation, hvor at intelligente computere i bilerne bestemmer hvilken af flådens biler, der skal udskiftes og så sørger for at kontakte leasingfirmaet, så en ny bil står på pladsen.
For der træffes sjældent beslutninger om personaleafgang på et fuldstændigt rationelt grundlag. Der vil altid være en faktor med i spillet i form af at en medarbejder har været dygtigere til at dyrke sit netværk end en anden med de samme kvalifikationer.
Og så er der selvfølgelig human ressource begrebet. Det er overfortolket!
Ideelt set burde human ressource være reduceret til det oprindelige formål, som er at få organisationen til at fungere optimalt. Det vil sige at det hele handler om at der skal være nogle sociale tiltag i form af nogle gå-hjem møder og nogle fester, hvor at medarbejderne kan få mulighed for at åbne op og dele informationer om dem selv, så deres kollegaer kender til deres eksistens. Det vil sige at de får muligheden for at dyrke deres netværk.
I Danmark åbner mennesker sig op når de drikker en genstand eller to. Via ugentlige gå-hjem møder vil virksomheden kunne optimere kommunikationen mellem medarbejderne og faktisk også sikkerheden i virksomheden.
Vi ikke skal forglemme at vi lever i året 2010 i et Danmark dybt involveret i krigen imod terrorismen og der er femte kolonne aktiviteter i gang, der kan skade industriens virke, men heldigvis har persongruppen involveret i disse femte kolonne aktiviteter ikke mulighed for at drikke alkohol og vil via gå-hjem møderne blive forhindret i at dyrke deres netværk og infiltrere virksomhederne i forhold til de øvrige medarbejdere.
Problemet med begrebet human ressource er dog at der ligges mere i det end blot at udføre ovennævnte aktiviteter.
Der er en hel industri der er vokset op baseret på diverse halvreligiøse aktiviteter der fandt sted i USA i slutningen af 1960’erne. Det var der at nogle fandt på at personlighedsudvikling var en luftig vare, der kunne sælges til virksomhederne.
Tænk hvis man som virksomhedsejer kunne købe en Fiat 500 og over tid med diverse kurser og anden øvelse via denne Fiat 500 kunne tilføre virksomheden ydeevne som en Ferrari F-50 og lasteevne som en VW Transporter.
Der findes ikke en større illusion end begrebet personlighedsudvikling. Aviserne og andre medier bugner af annoncer for kompetence- og personlighedsudvikling uden at folk tænker på hvem som fremfører en forkromet version af et Landmark kursus fra 70’erne. Det er i mange tilfælde halvreligiøse organisationer, der har set deres mulighed for at generere kapital fra et uopdyrket marked.
Faktum er at alt hvad en medarbejder har brug for er sidemandsoplæring fra en eksisterende medarbejder for at kunne opfylde virksomhedens behov. Når virksomheden så over tid f.eks. får brug for ny programmel til deres elektronhjerne, så skal der ske en ny oplæring i det nye programmel. Her er det så at en medarbejders oprindelige ressourcer i nogle tilfælde så ikke slår til længere. Her må en virksomhed så ikke forfalde til at se på andre parametre end de ville have gjort, hvis det f.eks. havde været en lastbil, der ikke opfyldte nye miljø regler. Det ville være at forfalde til nostalgi og sætte indtjeningen over styr.
Det må ikke ske, men det sker. Det skader Dansk industri. I en krisetid som den vi mærker som følge af regeringens manglende handlekraft, der om nogen burde indse at Danmarks vej ud af krisen vil være at bryde vore tætte bånd til Euroen, så er der ikke plads til at Dansk industri gør andet end at tænke rationelt.
Rationel tænkning byder at man betragter sine medarbejdere på lige fod med de øvrige aktiver i virksomheden. Skal Danmark klare sig i en global konkurrence situation, hvor at globalisering netop er et udtryk for konkurrence på social dumping, er det tid til at tage fløjlshandskerne af.
Vi skal væk fra kompetenceudvikling. Vi skal væk fra kunstige seancer hvor at personalet firer sig ned fra bygninger eller går på gløder på kurser, der koster femcifrede beløb. Vi skal tilbage til de ugentlige fredagsmøder, der kan afholdes for begrænsede midler, men som giver medarbejderne mulighed for at dyrke deres netværk.
