Rådet for Sikker Trafik på baggrund af en ny undersøgelse, som DTU Transport har offentliggjort anbefalet at yngre bilister får en lavere promillegrænse end erfarne bilister.
Det må vi advare imod.
Dels sender det et signal om at kørsel med alkohol er mere acceptabelt for ældre end for yngre. Signalet burde være at det er uacceptabelt uanset alder.
Men det kan også forsinke de unges tilgang til erhvervslivet i det grundlæggende element i moderne HR-arbejde - en øl eller et glas vin om fredagen så pludselig ikke bliver et arbejdsredskab der er til rådighed for de nyankomne på arbejdspladsen.
I forvejen kæmper erhvervslivet med at der er medarbejdergrupper som kun kan perifert tilknyttes til arbejdspladserne fordi at deres kulturelle eller religiøse forudsætninger ikke tillader dem at interagere socialt på arbejdspladserne.
At forøge den ikke–integrerbare andel af medarbejdere i landets virksomheder vil få en negativ indflydelse på erhvervslivets produktivitet.
Der er derfor grund til på alle måder at advare imod dette forslag. Det kan ikke skabe positive resultater når det gælder landets konkurrenceevne.
Kilde:
Råd: Lavere promillegrænse for unge (Jydske Vestkysten)
tirsdag den 20. december 2011
mandag den 26. september 2011
Ændringen af RUS-tures sammensætning giver problemer.
I de senere år har man på de videregående uddannelser set en tendens til at RUS-turene i langt højere grad sætter det faglige indhold over det sociale.
Det har vist sig at give en slagside i en tid hvor at de studerende bliver stadig mere mobile. Den øgede mobilitet skal primært ses i lyset af at regeringen via justering af Kvote 2 ordningen og bonus point har ændret de studerendes aldermæssige sammensætning således at de studerende er meget yngre når de starter på deres videregående uddannelse.
Men når de unge er tilflyttere til byen, så er det vigtigt at de får skabt sig et netværk i studiemiljøet. Alternativet er en forøget risiko for at de unge opgiver deres uddannelse og flytter hjem igen.
I Universitetsbyen Odense oplever man et behov for at indfange de ung ensomme studerende som er blevet ofre for ændringerne af RUS-turene. Helt uden netværk skal der findes på nye tiltag, nu hvor at den sociale kvalitet af RUS-turene er tabt.
Spørgsmålet er om det vil række eller om man skulle vende tilbage til mere traditionelle udgaver af RUS-turene, hvor at der var betydelig flere sociale elementer i programmet.
Det er selvfølgelig en kontroversiel holdningsændring og den vil ganske givet medføre problemer med at tiltrække internationale studerende, der meget ofte kommer fra kulture hvor at de sociale kontakter foregår på et så højt plan som i Danmark, men spørgsmålet er om de videregående uddannelser har noget valg, hvis målet om at langt flere unge skal have en videregående uddannelse skal opnås.
Kilde:
Ensomme studerende skal reddes (Fyens Stiftstidende, 26. september 2011)
Det har vist sig at give en slagside i en tid hvor at de studerende bliver stadig mere mobile. Den øgede mobilitet skal primært ses i lyset af at regeringen via justering af Kvote 2 ordningen og bonus point har ændret de studerendes aldermæssige sammensætning således at de studerende er meget yngre når de starter på deres videregående uddannelse.
Men når de unge er tilflyttere til byen, så er det vigtigt at de får skabt sig et netværk i studiemiljøet. Alternativet er en forøget risiko for at de unge opgiver deres uddannelse og flytter hjem igen.
I Universitetsbyen Odense oplever man et behov for at indfange de ung ensomme studerende som er blevet ofre for ændringerne af RUS-turene. Helt uden netværk skal der findes på nye tiltag, nu hvor at den sociale kvalitet af RUS-turene er tabt.
Spørgsmålet er om det vil række eller om man skulle vende tilbage til mere traditionelle udgaver af RUS-turene, hvor at der var betydelig flere sociale elementer i programmet.
Det er selvfølgelig en kontroversiel holdningsændring og den vil ganske givet medføre problemer med at tiltrække internationale studerende, der meget ofte kommer fra kulture hvor at de sociale kontakter foregår på et så højt plan som i Danmark, men spørgsmålet er om de videregående uddannelser har noget valg, hvis målet om at langt flere unge skal have en videregående uddannelse skal opnås.
Kilde:
Ensomme studerende skal reddes (Fyens Stiftstidende, 26. september 2011)
tirsdag den 10. maj 2011
Positive nyheder for Danske studerende på universiteterne
I dag skriver Danmarks Radio på deres hjemmeside at antallet af studerende fra de andre nordiske lande, der søger ind på Danske universiteter er faldet.
Det åbner for at HR-arbejdet blandt eleverne kan blive styrket.
Men egentlig var det Sverige som efter en lang årrække hvor at de reelt nassede på det danske uddannelsessystem, valgte at ændre praksis så Danske studerende der måtte søge til Sverige ikke længere havde en særstatus men blev behandlet som om at de kom fra det ydre Mongoli.
Det satte en effektiv stopper for Danske unge, der søgte til Sverige. Samtidig kom der fokus på at udenlandske studerende dels sænkede det generelle uddannelseniveau ved deres blotte tilstedeværelse når de på grund af deres manglede Dansk kundskaber måtte have særbehandling.
Desuden var der historier i pressen om at tilstedeværelsen af udenlandske studerende beskadigede det HR-arbejde som Universiteterne lægger på dagen idet at de fandt HR-aktiviteterne enten frastødende eller for udfordrende.
Og HR-arbejdet er af alle steder vigtigt på universiteterne. Det er her at de studerende danner netværk som de kan bruge i deres arbejdsliv.
Men når de internationale studerende simpelthen ikke vil yde det stykke arbejde, som der ligger i at tåle en anden kultur som i det danske tilfælde må siges at være en overlegen kultur, så er det en fordel hvis de slet ikke dukker op.
Vi må håbe at denne tendens over tiden vil betyde at de Danske studerende vil få styrket deres muligheder for at pleje deres netværk.
Kilder:
Nordiske studerende dropper Danmark (af Pernille Rudbæk, Danmarks Radio, 18. april 2011)
Studerende fra andre lande sænker niveauet (af Gitte Bang Jensen, Avisen 24 timer, 1. april 2009)
Druk deler danske og internationale studerende (af Julie Stougaard, Urban, 25. marts 2011)
Det åbner for at HR-arbejdet blandt eleverne kan blive styrket.
Men egentlig var det Sverige som efter en lang årrække hvor at de reelt nassede på det danske uddannelsessystem, valgte at ændre praksis så Danske studerende der måtte søge til Sverige ikke længere havde en særstatus men blev behandlet som om at de kom fra det ydre Mongoli.
Det satte en effektiv stopper for Danske unge, der søgte til Sverige. Samtidig kom der fokus på at udenlandske studerende dels sænkede det generelle uddannelseniveau ved deres blotte tilstedeværelse når de på grund af deres manglede Dansk kundskaber måtte have særbehandling.
Desuden var der historier i pressen om at tilstedeværelsen af udenlandske studerende beskadigede det HR-arbejde som Universiteterne lægger på dagen idet at de fandt HR-aktiviteterne enten frastødende eller for udfordrende.
Og HR-arbejdet er af alle steder vigtigt på universiteterne. Det er her at de studerende danner netværk som de kan bruge i deres arbejdsliv.
Men når de internationale studerende simpelthen ikke vil yde det stykke arbejde, som der ligger i at tåle en anden kultur som i det danske tilfælde må siges at være en overlegen kultur, så er det en fordel hvis de slet ikke dukker op.
Vi må håbe at denne tendens over tiden vil betyde at de Danske studerende vil få styrket deres muligheder for at pleje deres netværk.
Kilder:
Nordiske studerende dropper Danmark (af Pernille Rudbæk, Danmarks Radio, 18. april 2011)
Studerende fra andre lande sænker niveauet (af Gitte Bang Jensen, Avisen 24 timer, 1. april 2009)
Druk deler danske og internationale studerende (af Julie Stougaard, Urban, 25. marts 2011)
Abonner på:
Indlæg (Atom)