Firma-bilen - et medarbejder gode som hører fortiden til

De medarbejdere, som udfører interviews med nye kandidater i vores virksomheder undres ofte over at en firmabil er på listen over ønsker, en kandidat har med på sin ønskeliste.

Der kan forhandles meget om ekstra goder, men firmabilen hører fortiden til, mens biltilskud er dagens standard. En firmabil kræver et vis niveau af hvad der kaldes micromanagement, som vil skabe et negativ ladet klima, ingen ledere i en moderne virksomhed ønsker.

Faktum er at domstolenes definition af, hvad der er vanvidskørsel ikke er naglet i granit. Det kan betyde risikoen for et alvorligt økonomisk tab, hvis omstændighederne på offentlig vej fører til konfiskation af en firmabil og da definitionen er så løs, så bør ingen virksomhed indgå i den slags aftaler i ansættelseskontrakten.

Virksomhederne bør heller ikke indgå i leasingaftaler trods muligheden for flåderabat, hvis en kontrakt åbner for regres mod virksomheden. Så er der kun privatleasing tilbage og hvor udgiften vil være større end de andre muligheder, så er risikoen for tab markant mindre. Så meget mindre at det grænser til uansvarlighed ikke at gøre noget ved det.

Ny ansættelseskontrakt eller tillæg er nødvendig

Har en medarbejder firmabil som en del af sin kontrakt idag, skal man være opmærksom på at det betragtes som en så stor del af ansættelsesforholdet at ændre på denne del af kontrakten, at medarbejderne kan kontraopsige og fratræde.

Det er en stor risiko, men nødvendig risiko at løbe

Krav til en bil

Når en medarbejder selv står for at anskaffe og vedligeholde bilen, må virksomhederne indstille sig på at være mere fleksible, når det gælder standarden af det køretøj, som tilskuddet ydes til. Der kan ikke stilles krav på samme måde, som ved firmabilen. Det kan være en bil, som medarbejderen kan tåle at miste uden at lide et stort økonomisk tab, dvs. en brugt ældre bil.

Men det er en lille pris at betale i forhold til det tab, som en konfiskation kan medføre.

Det er en del af dagens trend at give medarbejderne spillerum til at løse opgaverne på den måde de vælger som værende den optimale måde at løse opgaverne på. Ved at yde bilstilskud frem for andre måder at sikre medarbejdernes mobilitet, så sikrer man at medarbejderne får det fornødne niveau af autonomi til at løse opgaverne.

Er det indre markedet et reelt indre marked?

Når en dansk virksomhed søger udenlandske markeder og derfor etablerer et kontor i et fremmed land er der mange barrierer som de skal overvinde.

Et er lovgivning omkring de produkter eller ydelser som virksomheden udbyder. Selvom der er gjort meget for at sikre Europæiske standarder, har England stadig en anden strømstyrke i deres stikkontakter. Selve udformningen af noget så simpelt som en ledning og stikkontakt er forskellige i Tyskland, Holland og Frankrig og kan gøre det vanskeligt at bruge sine elektriske enheder uden først at købe nye ledninger.

Men også på personalesiden er der forskel. En ting som en Medarbejder UdviklingsSamtale (MUS) har man nedsat formelle regler om i Frankrig. En simpel detalje som overstås på 5 minutter i Danmark gøres således til et projekt i udlandet, hvilket gør det tungt og bureaukratisk og dermed dyrt at have afdeling i Frankrig.

Så er der reglen om at man fremover kan få tilsendt fartbøder i højere grad, der gør at man som arbejdsgiver kan ydmyge en medarbejder ved at beordre denne til at køre i udlandet, når man tager de usikre juridiske forhold i betragtning. Så er personalet bedre tjent ved slet ikke at have noget arbejde frem for at risikere fartbøder der oven i købet er udenlandske.

Den konstruktion man i højere grad vil se end før er en dansk leder af en afdeling i udlandet som ikke kan det lokale sprog men er sat i stillingen for at forsvare virksomhedens interesse bakket op af lokalt ansat personale til de daglige opgaver som så er dem der må tage de risici der er ved at færdes i trafikken i udlandet. Spørgsmålet er dog hvorvidt det overhovedet kan betale sig at satse på udlandet når dansk retspraksis ses som en forhindring i at operere på det lokale markedets præmisser. Carl Bro blev heldigvis frikendt for forsøg på bestikkelse idet det var en indgroet lokal skik, men det betyder ikke at den slags juridisk forfølgelse ikke kan overgå et mindre dansk firma der ikke vil have kræfterne til at hyre de advokater der skal til for at forsvare sig imod et sådant overgreb.

Med tanke på alle disse barrierer er det naturligt at stille spørgsmålet om man i det hele taget har et indre marked. Meget tyder på at dette ikke er tilfældet og slet ikke på HR-området.

Ungdomsarbejdsløshed

Ungdomsarbejdsløsheden er faldet og det er en glædelig nyhed. Der er ingen tvivl om at initiativer som Fredagsbar på de nye ungdomscampuses som dukker op i flere og flere byer hvor de forskellige uddannelsesinstitutioner placerer sig samme sted i lokalområdet og dermed skaber synergi mellem unge der arbejder med forskellige fag nu er begyndt at forrente sig. For oplever nogle af de fag som unge kommer i beskæftigelse i vækst, så husker de deres kammerater fra baren, når der skal besættes stillinger i virksomhederne,

Fredagsbar livet er dermed omdrejningspunktet og vitalt for den fortsatte vækst i erhvervslivet. Campus tanken er også en gevinst og her må man se på hvordan unge fra landets yderområder kan blive en del af dette liv. Skal man bygge flere kollegier som de unge kan bo på mandag til fredag før de rejser hjem på weekend? Det er vigtigt at de unges vandring fra land til by ikke bliver en fraflytning men derimod kun en nødvendig udstationering i de unges liv før de etablerer sig erhvervsmæssigt på deres fødeegn. Ellers vil vigtig lokalhistorie gå tabt og landeområder vil komme til at ligge decideret øde hen.

Men der er også et andet aspekt. Der er unge med anden etnisk baggrund som skal integreres. Spørgsmålet er hvordan man får dem ind på Fredagsbarene. Det synes at rumme udfordringer, som ikke er baseret på fakta men derimod tro. Uden deres tilstedeværelse vil de ikke kunne skabe de netværk som er så vigtige senere i livet. De vil blive marginaliseret på arbejdsmarkedet og ikke få muligheden for at skabe sig en tilværelse på linje med resten af befolkningen.

På trods af den glædelige nyhed venter der derfor stadig mange udfordringer.

Bekymrende projekt i Hjørring Kommune

På Danmark Radios hjemmeside kan man læse at kommunen i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Kommunernes Landsforening har startet et projekt som skal ændre de unges drikkevaner.

Det er på sin vis bekymrende for i en tid hvor praktikpladserne er få, vil virksomhederne gerne have unge ud som er sociale og klar til at indgå i de sociale relationer som eksisterer ude i virksomhederne. Her er det f.eks. vigtigt at de unge deltager i de sociale arrangementer Fredag efter arbejdstid.

Hvis de ikke vendes til dette på selve ungdomsuddannelserne inden de kommer ud på praktikpladserne, så får virksomhederne ikke de optimale elever.

Det er ikke en indsats imod alkohol som vil sikre at de unge bliver på skolerne. Det er en indsats hvor de unge i højere grad lærer at indgå i sociale relationer der skal til. Det kan man gøre ved at guide de unge hen til skolernes Fredagsbar, hvor de møder andre unge så de ikke går hjem og sidder isoleret i en tid hvor de er ved at omstille sig fra Folkeskolens sikre favn til fremtiden som den stigende digitalisering og globalisering aldrig har virket mere skræmmende end i dag.

Mange unge føler det svært at passe ind. Samfundet risikerer at de vælger uddannelsessystemet fra og vælger grupperinger for at få et tilhørsforhold til nogle der ikke er optimal for deres fremtid. Ja, nogle unge rejser i disse år langt væk for at deltage i diverse borgerkrige.

Samfundets opgave må som sagt være at få de unge til at hygge sig som vores forældres generationer gjorde. En stemning ikke ulig den der herskede i Rottehullet i "Huset på Christiansborg" er ønskelig. Skolen skal være et sted hvor de unge mødes og får klaret de små problemer i deres liv i en hyggelig stemning før problemerne bliver store og de unge måske vælger ungdomuddannelserne fra.

Det er derfor et meget bekymrende projekt Hjørring Kommune og dennes partnere har startet op.


Kilde:
Mindre druk på ungdomsuddannelser skal få færre til at falde fra (Danmarks Radio)

Et indvielsesritual må aldrig være stødende

I medierne kan man læse om den Svenske Kostskole Lundsberg som blev lukket af det svenske undervisningsministerium i går. Nye studerende blev brændmærket på ryggen, hvilket rektoren dog havde forbudt. I stedet havde rektoren tilladt at der gerne måtte udføres milde tilfælde af waterboarding.

Det er naturligvis forkasteligt at presse de unge ud over deres egne grænser på den måde. Når man tager imod nye folk på en arbejdsplads som en skole må betegnes at være så skal kodeordet være behagelig!

For uanset om vi taler om en arbejdsplads i traditionel forstand eller en skole så drejer det sig om at sørge for at de nye folk falder til og der skabes et positiv arbejdsklima fra dag 1. Det er derfor vi med bekymring ser på at nutidens nymorale fordømmer de intro-uger mange danske universiteter har. For hvis man ikke kan sætte sig ned stille og rolig omkring et bål og drikke vin eller øl til solnedgangen hvad skal så sættes i stedet?

Også i Danmark er det blevet normalt at presse unge i forbindelse med start på en ny skole. Mange kostskoler (efterskoler) har en overlevelsesuge på programmet når de unge kommer til skolen. Ideen er at pres udefra får de unge til at rykke sammen, så de lærer hinanden bedre at kende. Men det er jo ikke behageligt! Det fremmer kun hjemve og får måske nogle elever der har psykiske problemer i bagagen til at blive syge.

Vi må henstille at man starter med at byde de unge velkommen med et afslappet arrangement og byder på en omgang med øl og vin efter skoletid, så de unge stille og rolig kan sætte sig ned og snakke sammen. For det ligger i alle menneskers natur at der gerne vil være en del af en gruppe, men også at et værktøj skal til for at der kan åbnes op.

Hvad de troede de bedrev på den Svenske kostskole var så forfejlet i forhold til HR-arbejde som det overhovedet kan blive. En lukning var den eneste løsning.


Kilde:
Lundsbergs rektor sanktionerade nollning – får sparken (Aftonbladet)

Når velmenende opdragelse støder på nypuritansk moral

Metroxpress har de sidste dage kørt en dækning af hvordan at sodavandsdiskoteker drives. Man mener at de unge ledes ud i en drukkultur selvom der ikke serveres alkohol.

Der er krav fra Folketingspolitikere om at stoppe hele konceptet.

Men det er en farlig vej at gå.

Vi ved at der er cirka 20 procent af en ungdomsårgang der ikke får en ungdomsuddannelse. Deres eneste vej frem i livet er at søge ansættelse som ufaglært arbejdskraft. Når de kommer ind på en arbejdsplads så handler det for dem om at pleje deres netværk så de ikke bliver løsarbejdere der bliver afskediget i den først kommende fyringsrunde.

En af metoderne til at forblive inde i varmen så at sige er at deltage i de sociale arrangementer og de indeholder på landets arbejdspladser indtagelse af alkohol. Undersøgelser viser at dem der har ambitioner kan fremme deres karriere ved at dele en øl eller et glas vin med deres chefer. Når deres fortsatte lærer dem at kende som menneske så vil de have sværere ved at afskedige medarbejderen end hvis de intet kendte til medarbejderen som person.

Man kan også aflæse denne tendens blandt de kvinder som bliver mor i en ung alder imens de er under uddannelse. De kan ikke som deres kammerater deltage i sociale arrangementer som f.eks. byture og bliver ikke så nemt en del af klassens sociale liv. Resultatet er at de knapt så ofte får en uddannelse.

Sodavandsdiskotekerne er med til at forberede de unge på den festkultur der hersker ved sociale arrangementer i et trygt miljø hvor der ikke er alkohol. Der må på det kraftigste advares imod indgreb på dette område.


Kilder:

• Massivt krav: Luk diskoteker for børn (Metroxpress)
• Tag på druktur med chefen for at fremme karrieren (Metroxpress)
• Disse danske piger får nok ikke nogen uddannelse (Metroxpress)

Holdning hos R og SF kan ramme danske virksomheder hårdt

Både de Radikale og SF ser ud til at være parate til at nedsætte promillegrænsen til 0,2.

Det vil være et ødelæggende slag for human-resource arbejdet i Danske virksomheder. HR området består at to hovedpunkter. Indsatsen omkring MUS-området og fredagsøl.

Hvor at MUS-området populært sagt er en 5 minutters opgave hver halve år, så er fredagsarrangementer kernen i at få samarbejdet i en virksomhed til at fungere.

Medarbejdernes sociale kompetencer øges, både de formelle og uformelle informationskanaler forbedres, skjulte problemstillinger kommer frem til overfladen.

Det vil være svært at forvalte en ordentlig personalepolitik såfremt at politikkerne får held med deres forehavende. De har slet ikke øje for den forretningsforståelse som hersker ude i erhvervslivet. Det er et meget bekymrende forslag.


Kilde:
R og SF klar til promillegrænse på 0,2 (TV2 Nyhederne)

Bekymrende tendens på efterskoler

I medierne har man kunnet erfare at nogle efterskoler forbyder både mobil-telefoner og social medier den første tid. På nogle skoler drejer det sig om en uge, på andre en måned.

Det er en bekymrende tendens. Situationen svarer lidt til at sende en af ens ansatte afsted på udstationering. Hvem ville kunne acceptere at medarbejdere skulle arrangere det praktiske stort set uden kontakt til hovedkontoret i disse tider.

Såmeget desto mere mærkværdigt er det at forældrene til eleverne accepterer sådanne vilkår for deres investering som meget ofte løber op i 50.000 kroner for et skoleår.

Det er en forholdsregel uden virkning. Efterskoleelever kender hinanden når de møder på efterskolerne. Ser man på Facebook er der grupper for elever til det kommende skoleår. De er blevet introduceret og isolationsperioden er overflødig. Men forbuddet er ikke blot et irriterende indgreb i de unges frihed. Det er også et skadeligt indgreb.

Bevares ville nogle hævde. Det eneste man risikerer er at de unge rejser hjem hvis isolationen fra deres sociale netværk derhjemme bliver for meget.

Hvis det var det eneste man risikerede var det alt rigeligt. Vi taler om en stor økonomisk investering fra forældrenes side.

Men der er så meget mere på spil. Rejser de unge hjem, kan det være et så stort nederlag for de unge at det måske vil følge dem i lang tid. Derved er der tale om så alvorlige konsekvenser at forældrene på ingen måde burde ignorere denne risiko.

Forældrene bør kræve indflydelse eller i det mindste vælge en anden efterskole i disse tider hvor at udbuddet er så rigeligt. Forældrerollen stopper ikke blot fordi at de unge tager på efterskole. At være forælder anno 2012 er mere end nogle sinde et spørgsmål om at være helikopter forælder hvor at de lader deres barn få ro og personlig frihed alt imens at de svæver over vandene og monitorer de elektroniske spor barnet konstant vil efterlade sig, så de kan være der for deres barn og nødvendig gribe ind, hvis situationen måtte udvikle sig i en retning, som ikke er til barnets bedste.

Den store bølge af efterskoler som lukkede her i sommerferien sender et klart signal om at familierne vil noget andet som skolerne ikke kan honorere. For udvekslingsstuderende har udviklingen de sidste 10 år totalt ændret sig på grund af værktøjer som f.eks. Skype. De unge har nu langt større chance for at få forældrenes hjælp til at reflektere løbende over udvekslingsopholdet. Forældrene har muligheden for at følge op på de manglende løfter som gives af majoriteten af de bureauer som formidler udvekslingsophold, så de kan blive bragt til ansvar i medier og i forhold til ministeriet.

Det er nu efterskolernes tur til at blive bragt ind i det 21. århundrede - om nødvendigt råbende og skrigende, medmindre at de ikke vil følge markedets efterspørgsel og dermed vælge at lukke deres forretning.

Kilde:
Slut med Facebook og SMS (TV MidtVest, 17. august 2012)

Gymnasierne står ved en skillevej

I forbindelse med en række tragiske dødsfald på Gymnasiernes studieture, så kan man læse i BT at der ytres ønske om alkohol forbud på studieture. Specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm foreslår at ungdomsuddannelserne kan være med til at sætte en stopper for det massive alkoholindtag blandt eleverne ved at stramme alkoholreglerne på og uden for skolen.

Imidlertid kan det betyde at Gymnasierne så vil være nød til at målrette uddannelserne, så de i ikke så høj en grad tilgodeser erhvervslivets behov.

Ude på de danske virksomheder ser man at moderne Human Ressource arbejde populært består af to komponenter. En øl om fredagen svarende til Gymnasiernes fredagsbar og 5 minutters såkaldt udviklingssamtale - en byrde pålagt virksomhederne af organisationer og myndigheder, hvilket i praksis svarer et til effektiv udgave af gymnasiernes vejlederes samtaler med eleverne.

Problemet har i en årrække været for erhvervslivet at der kommer elever og kandidater ud af ungdomsuddannelserne som af forskellige grunde ikke er rustet til at dele en øl eller et glas vin med deres kollegaer. De bliver aldrig en integreret del af virksomhedernes uformelle kommunikationslinjer og vil være de første som bliver sparet bort i nedgangstider.

Det er med andre ord ikke uden problemer, hvis Gymnasierne pludselige skærer på alkoholindtaget.

Men ignoreres kan de mange dødsulykker heller ikke. Måske skulle man se på om der i forbindelse med fester i folkeskolen skulle tillades alkohol i mindre mængder så de unge er parate til at møde de øgede krav til socialisering når de starter i Folkeskolen. Danske unge møder ofte alkohol for første gang i forbindelse med deres konfirmation hvilket er en gammel dansk tradition der går mange generationer tilbage.

Kilde:

• Appel fra far til dræbt gymnasie-elev: Stop druk på studieture (BT, 8 maj. 2012)
• Styrelse vil stoppe gymnasiedruk (Jyllandsposten, 22. november 2011)
• Alcoholculture in Denmark

Farligt forslag fra Rådet for Sikker Trafik

Rådet for Sikker Trafik på baggrund af en ny undersøgelse, som DTU Transport har offentliggjort anbefalet at yngre bilister får en lavere promillegrænse end erfarne bilister.

Det må vi advare imod.

Dels sender det et signal om at kørsel med alkohol er mere acceptabelt for ældre end for yngre. Signalet burde være at det er uacceptabelt uanset alder.

Men det kan også forsinke de unges tilgang til erhvervslivet i det grundlæggende element i moderne HR-arbejde - en øl eller et glas vin om fredagen så pludselig ikke bliver et arbejdsredskab der er til rådighed for de nyankomne på arbejdspladsen.

I forvejen kæmper erhvervslivet med at der er medarbejdergrupper som kun kan perifert tilknyttes til arbejdspladserne fordi at deres kulturelle eller religiøse forudsætninger ikke tillader dem at interagere socialt på arbejdspladserne.

At forøge den ikke–integrerbare andel af medarbejdere i landets virksomheder vil få en negativ indflydelse på erhvervslivets produktivitet.

Der er derfor grund til på alle måder at advare imod dette forslag. Det kan ikke skabe positive resultater når det gælder landets konkurrenceevne.

Kilde:
Råd: Lavere promillegrænse for unge (Jydske Vestkysten)

Ændringen af RUS-tures sammensætning giver problemer.

I de senere år har man på de videregående uddannelser set en tendens til at RUS-turene i langt højere grad sætter det faglige indhold over det sociale.

Det har vist sig at give en slagside i en tid hvor at de studerende bliver stadig mere mobile. Den øgede mobilitet skal primært ses i lyset af at regeringen via justering af Kvote 2 ordningen og bonus point har ændret de studerendes aldermæssige sammensætning således at de studerende er meget yngre når de starter på deres videregående uddannelse.

Men når de unge er tilflyttere til byen, så er det vigtigt at de får skabt sig et netværk i studiemiljøet. Alternativet er en forøget risiko for at de unge opgiver deres uddannelse og flytter hjem igen.

I Universitetsbyen Odense oplever man et behov for at indfange de ung ensomme studerende som er blevet ofre for ændringerne af RUS-turene. Helt uden netværk skal der findes på nye tiltag, nu hvor at den sociale kvalitet af RUS-turene er tabt.

Spørgsmålet er om det vil række eller om man skulle vende tilbage til mere traditionelle udgaver af RUS-turene, hvor at der var betydelig flere sociale elementer i programmet.

Det er selvfølgelig en kontroversiel holdningsændring og den vil ganske givet medføre problemer med at tiltrække internationale studerende, der meget ofte kommer fra kulture hvor at de sociale kontakter foregår på et så højt plan som i Danmark, men spørgsmålet er om de videregående uddannelser har noget valg, hvis målet om at langt flere unge skal have en videregående uddannelse skal opnås.

Kilde:
Ensomme studerende skal reddes (Fyens Stiftstidende, 26. september 2011)

Positive nyheder for Danske studerende på universiteterne

I dag skriver Danmarks Radio på deres hjemmeside at antallet af studerende fra de andre nordiske lande, der søger ind på Danske universiteter er faldet.

Det åbner for at HR-arbejdet blandt eleverne kan blive styrket.

Men egentlig var det Sverige som efter en lang årrække hvor at de reelt nassede på det danske uddannelsessystem, valgte at ændre praksis så Danske studerende der måtte søge til Sverige ikke længere havde en særstatus men blev behandlet som om at de kom fra det ydre Mongoli.

Det satte en effektiv stopper for Danske unge, der søgte til Sverige. Samtidig kom der fokus på at udenlandske studerende dels sænkede det generelle uddannelseniveau ved deres blotte tilstedeværelse når de på grund af deres manglede Dansk kundskaber måtte have særbehandling.

Desuden var der historier i pressen om at tilstedeværelsen af udenlandske studerende beskadigede det HR-arbejde som Universiteterne lægger på dagen idet at de fandt HR-aktiviteterne enten frastødende eller for udfordrende.

Og HR-arbejdet er af alle steder vigtigt på universiteterne. Det er her at de studerende danner netværk som de kan bruge i deres arbejdsliv.

Men når de internationale studerende simpelthen ikke vil yde det stykke arbejde, som der ligger i at tåle en anden kultur som i det danske tilfælde må siges at være en overlegen kultur, så er det en fordel hvis de slet ikke dukker op.

Vi må håbe at denne tendens over tiden vil betyde at de Danske studerende vil få styrket deres muligheder for at pleje deres netværk.

Kilder:
Nordiske studerende dropper Danmark (af Pernille Rudbæk, Danmarks Radio, 18. april 2011)
Studerende fra andre lande sænker niveauet (af Gitte Bang Jensen, Avisen 24 timer, 1. april 2009)
Druk deler danske og internationale studerende (af Julie Stougaard, Urban, 25. marts 2011)

MUS-samtale - bør overståes på 5 minutter

I mange virksomheder er MUS-samtalen eller "Medarbejderudviklingssamtalen" et tilbagevendende ritual.

I en artikel på Danmarks Radio's hjemmeside nævnes ordet "tidsspilde". Kan det være rigtigt?

Jo, det kan være rigtigt, hvis samtalen ikke planlægges ordentlig. En MUS-samtale bør overstås på maksimalt 5 minutter.

Faktum er at lederen nødvendigvis har ansat en medarbejder for at virksomheden kan få opfyldt et behov på ansættelsestidspunktet. Derfor er det tvingende nødvendigt at både medarbejderen og lederen går fra mødet bestyrket i at ansættelsen ikke var en fejltalelse.

En MUS-samtale som ender ud med at der måtte vise sig et behov for at situationen skal ændres er indikation på at der muligvis er to ting, der skal ses på.

1. Medarbejderen opfylder ikke længere det behov, som virksomheden havde ved medarbejderens ansættelse. Tiden er simpelthen moden til at medarbejderressourcen udskiftes med en ny
2. Lederen har begået en fejl ved at ansætte den pågældende medarbejder

Selvom begge optioner er valide muligheder der kan arbejdes med, så er det faktum at det netop under en planlagt aftale kommer op til overfladen et tegn på at ledelsen ikke har vist rettidig omhu. Man har simpelthen ladet slå til og har ikke reageret i tide.

Der er ingen som ønsker at den situation skulle opstå.

En MUS-samtale kræver derfor forberedelse. Her er nogle gode råd:

• Send skemaerne ud i god tid
• Signaler til personalet at samtalerne alene er af formelle hensyn
• Signaler at det forventes at skemaet kan løbes igennem på få minutter

På den måde kan MUS-samtalerne afvikles i god ro og orden.

Kilde:
Samtaler med chefen er tidsspilde (Danmarks Radio, 17. december 2007)

C.V. fusk - troværdigheden må genskabes

Endnu en gang rystes Dansk erhvervsliv af en skandale som har fået lov til at gå sin gang på grund af professionel justering af en ansøgers Curriculum Vitae.

Hvorfor er det netop i disse år at erhvervslivet finder flere eksempler på dette onde?

Meget tyder på at årsagen er at Danske virksomheder har ændret traditionerne omkring rekruttering. I forsøget på at tilpasse sig til en globaliseret verden er virksomhederne stødt ind i et problem. De kan ikke længere basere deres ansøgningspotentiale på de netværk der måtte findes i de enkelte brancher. Samtidig har industrien været under et stadigt stigende pres fra forskellige regeringer til at integrere grupper i vores samfund, hvor at man ikke har kunnet bygge på allerede eksisterende viden om den enkelte ansøgers familiære baggrund.

Længe var det sådan i Danmark at de unges valg af karriere byggede på deres familiære og kulturelle baggrund. I de små lokalsamfund byggede de unge videre på deres forældres gode rygte og anseelse. Arbejdsgiveren viste med andre ord, hvad de unge stod for, når de trådte ind af døren.

Men i en tid hvor at industrien er nød til at efterspørge mere eksotiske kvaliteter som f.eks. sprogkundskaber ud over pligtopfyldenhed og flid, så vanskeliggøres ansøgningsprocessen. Ingen har lyst til at sende en ungt menneske til udlandet i tider hvor at verdenen er i brand. Endvidere så er selve processen omkring udstationering meget vanskelig. Hvor at den danske repræsentant kun i begrænset omfang behøvede at lære det lokale sprog for at kunne udføre sit arbejde og nøjes med at dirigere nogle få underordnede, så skal en udsendt medarbejder ofte kommunikere på et lokalt sprog - et helt urimelig krav at stille en medarbejder. Efter nogle årtier med stor immigration til Danmark virker det så helt naturligt at ansætte en person med andre etniske aner til udstationering. En løsning der kunne være til gavn for begge parter, idet at disse unge så slipper for besværet med integration i Danmark.

Det eneste problem er at kendskabet til især forældrenes moral er minimal. Heller ikke familiens position i lokalsamfundet lader sig så let analysere. Mange virksomheder søger derfor professionelle partnere til ansøgningsprocessen. Men det indebærer en ikke ubetydelig risiko:

Faren for at de professionelle partnere måtte pege på en klient som nok opfylder de formelle krav, men ikke bliver et match når det ses på virksomhedens kultur, er stor.

Faren for at ansøgeren kunne have været kreativ med hensyn til egne meritter ligger også lige for, hvis virksomhedens direktion ikke kan erfare mere om ansøgerens baggrund i lokalsamfundet.

Industrien i Danmark står derfor overfor et vanskelig valg, der dog falder let i det at vi er midt i en finansiel krise, virksomhederne kun kan spare sig ud af.

Industrien må søge indad og selv tage ansvar for hele rekrutteringsområdet frem for at lade såkaldte professionelle aktører stå for området. Industrien må vælge at lade udenlandske agenter stå for salg og indkøb fremfor at sende egne folk ud til disse afsidesliggende destinationer.

Det handler om troværdighed for Dansk industri. Industrien må ligge mindre vægt på formelle uddannelser, hvoraf mange kun vanskelig kan kontrolleres med øget risiko for resume-forfalskninger til følge. De må i langt højere grad søge lokal arbejdskraft og se på især hvem forældrene er og hvilken position forældrene har indtrådt med i lokalsamfundet.

Kilde:
Gate Gourmet holder bedragerisag for lukkede døre, Business.dk

Uheldig valg af et gymnasium

I pressen er det kommet frem at en del elever på Stenhus Gymnasium er utilfredse med at de ikke må drikke alkohol på en studietur og ganske mange overvejer at blive hjemme og gå i skole i stedet.

Og der er grund til bekymring over at Gymnasiet har taget dette valg. Eleverne skal på et tidspunkt ud i erhvervslivet hvor at Human Ressource arbejdet for en stor del eller rettere sagt for størstedelens vedkommende handler om at få medarbejderne til at nyde hinandens selskab fredag eftermiddag.

I en moderne virksomhed ved man at det gælder om at holde på medarbejderne. Medarbejderpleje er i prioriteret i betydelig grad. Det betyder at virksomhederne også satser på at medarbejderne kan socialisere over et glas vin eller øl inden weekenden så der skabes en positiv synergi på dette område.

Der er grund til at frygte for at elever fra dette gymnasium ikke i samme grad kan blive et aktiv for virksomhederne, hvis de ikke i løbet af deres skoletid har forstået vigtigheden i at etablere netværk i et uformelt miljø, som de sene timer under en studietur byder på.

Som beskrevet ovenover, så overvejer mange elever at undlade at tage med på denne studietur og det er en beslutning, man kun kan bifalde. Selvfølgelig skal eleverne være ædrue under de forskellige aktiviteter under studieturen, men hvis de tvinges til at gå glip af det sociale aspekt på turen, så tjener selve turen intet formål.

Kommentarerne til en artikel på TV2 Øst tyder på at skolen er galt afmarcheret i forhold til elever og forældre.

Referencer:
Nej til alkohol, af Sabrina Bojsen Møller, TV2 Øst, 30. Januar 2011

Sundhedsstyrelsen kan begrænse landets konkurrenceevne

Sundhedsstyrelsen er idag ude med et angreb på landets gymnasier, handels- og tekniske skoler, samt andre ungdomsuddannelser.

De ønsker alkoholfrie fester eller fester hvor at alkoholindtagelse er begrænset til unge over 18 år.

De risikerer at sætte rekrutteringen til erhvervslivet over styr. Der er ingen tvivl om at alkoholindtagelse fjerner nogle psykiske barrierer, så de unge åbner op. Alkoholindtagelse og HRM-arbejde går hånd i hånd fordi at det skaber et godt arbejdsklima når medarbejderne kommunikerer på et uformelt plan.

De forskellige ungdomsuddannelser har draget nytte af erfaringer fra erhvervslivet. Her har HRM-arbejdet været taget alvorligt i årtier. Nytteværdien af en enkelt øl eller et glas vin fredag eftermiddag er ubestridelig.

Hvad vil der ske, hvis sundhedsstyrelsen får held med at få overbevist ungdomsuddannelserne om at alkohol ikke skal være til stedet på skolens område. Svaret er enkelt:

1. En stor del af eleverne vil blive marginaliseret. De vil isolere sig selv, fordi at de ikke formår at overskride deres psykiske barriere. I yderste konsekvens kan denne isolation medføre vrede, frustrationer og måske ende ud i de skoleskyderier, vi har set i udlandet - ikke mindst i USA, som strengt håndhæver en 21 års regel imod alkohol.
   
   Sundhedsstyrelsen påpeger at denne marginalisering ikke findes på efterskolerne. De glemmer at tage højde for to forhold. Det første forhold er at elevfesterne på efterskolerne er lagt udenfor skolens område under overvågning af forældrene. Der drikkes alkohol ganske som TV-seerne med egne øjne kunne se i Danmark Radio's dokumentar "Det store år".
   
   Et andet aspekt er at efterskoler i langt højere grad er blevet opbevaringsplads for grupper i vores samfund, der ikke ønsker integration, men vælger efterskolerne af religiøse årsager. Berlingske Tidende bragte en artikelserie om denne voksende gruppe på efterskolerne sidste år.
   
   At bruge efterskolerne som argumentation i en mere general debat om alkohol på ungdomsskolerne er forfejlet.
   
   
2. Mange elever vil droppe ud i håbet om at komme ind i virksomhederne, der som skrevet ovenover praktiserer et udviklet indsats på HRM-området. Problemet er at Danmark, såfremt at vi fortsat skal være en spiller på det globaliserede markedet, skal have medarbejdere med en uddannelse, der rækker ud over grundskolen.

Vi må på det kraftigste advare om at begrænse alkoholindtagelse på landets ungdomsuddannelser. Vi lever i en tid, hvor at det er blevet legitimt at medicinere sig over personlige problemer i stedet for at forholde sig til dem. Det giver sig udtryk i et større forbrug af hjertemedicin til at dope sig over eksamensangst. Der er sket en stigning i antallet af forældre der via egen læge får udskrevet medicin imod ADHD til deres børn selvom de ikke fejler det så de kan blive mere koncentreret i timerne. Misbrug af håndkøbsmedicin som hovedpinepiller der indtages pulverform via luftvejene eller hostesaft, der drikkes i glas er også i stigning.

Alle har fuldt kendskab til skadesvirkningerne som resultat af overdreven alkoholindtagelse - også på langt sigt. Der er tale om selvmedicinering, hvor at alkohol bruges som hjælp til at få et socialt liv. Det er ikke positivt, men skadesvirkningerne er kendte. Vi har derimod kun begrænset viden om skadesvirkningerne af alternativ selvmedicinering.

Erfaringerne fra udlandet viser at forbud imod alkohol kun flytter misbruget til andre typer af rusmidler. Et land som USA, der siden 1984 har haft en 21 års alkoholgrænse ser ikke et generelt fald hvis man måler på alle typer af rusmidler - ej hellere et fald i antallet af personer der er fængslet som følge af misbrug.

Reference:

Sundhedsstyrelsen: Stop druk til gymnasiefester (Berlingske Tidende, 4. oktober 2010

Kan Danmark køre sit eget løb under global konkurrence?

I disse tider, hvor at der er nedskæringer mødes personaleafdelingen ofte af umulige krav.

Virksomhederne anvender i mange tilfælde produkter som ikke er underlagt samme påvirkninger fra markedet som virksomhedernes egne produkter.

Store koncerner som f.eks. Microsoft, Oracle og Google kan sætte virksomhederne under pres for at forny deres IT-platform uden at der er behov for det i forhold til virksomhedernes behov eller grunde til det fra markedet i det hele taget.

Det giver en udfordring i forhold til efteruddannelse, hvor at man ude i virksomhederne under en økonomisk krise som vi har oplevet siden 2008 ikke har ressourcer til efteruddannelse.

Da det endvidere er almindelig anerkendt at skæringsdatoen for hvornår at efteruddannelse er rentabelt er 45 år. Staten har som led i genopretningspakken reduceret støttemulighederne i Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) da det ville være illusion at fastholde medarbejdere, der har mange forpligtelser på hjemmefronten i højt-profilerede jobs.

Ændringerne er en konsekvens af Danmarks øgede åbenhed i forhold til et globaliseret arbejde. Det betyder at de HRM-ansvarlige skal inddele deres medarbejdere i 3 grupper:

1. De unge der er friske fra uddannelsessystemet. De skal bearbejdes til at se deres karriere som om at de er elitesportsudøvere. De skal ligge til side og yde en produktivitet alt imens at de tilsidesætter private gøremål.
2. Dem der har nået deres potentiale, hvilket senest bør ske når de er ca. 30 år. Her har de måske 10-15 år på topplan.
3. Dem som må overgå til supportfunktioner når de fylder 45 og vedblive på dette stadie indtil pensionsalderen eller at teknologien på markedet kræver nye kræfter hvorefter at de må tjene et andet sted.

Betyder det så enden for den enkelte, hvis teknologien medfører afskedigelse fra virksomheden?

Nej, for samfundet har en forpligtelse overfor industrien til at samle de medarbejdere op og eventuelt gøre dem parate til en ny supportfunktion. Det vil muligvis ikke blive med ret til optjening af anciennitet i forhold til dagpengesystemet, men tabt på gulvet vil de ikke være.

Man kan i det hele taget diskutere om det er en overfortolkning af HRM-begrebet at skulle tage sig af personaleplanlægning af efteruddannelse. Det er rettelig et personalegode på linje med en ny mobiltelefon eller billigere kantinemad, der burde ses på med mere kritiske øjne af skatteministeren.

Men vigtigst af alt er læren om at vi i Danmark ikke kan tage mere hensyn til holdbarheden af en medarbejderressource end en underleverandør af møbler til Ikea, der lader børn afsyre træ uden beskyttelsesudstyr. Der vil ske en nedslidning. Ligesom en bil vil en medarbejder blive slidt ned fordi at medarbejdere er ressourcer ganske som alle andre aktiver.

Det betyder ikke at man skal passe på dem. Man vedligeholder og servicerer også alle andre aktiver, men man må ikke blande følelser for den enkelte ind i beslutningen om hvornår at et ansættelsesforhold er til ende.

På samme måde gælder det for medarbejderen. De skal hele tiden kritisk forhold sig til værdien af deres indsats. Mange gange så er det af hensyn til virksomhedernes bedste at medarbejdere med høj anciennitet siger op uden begrundelse. Hvis de føler at de ikke længere slår til og alternativet efter det 45 fyldte år er efteruddannelse for at det kan lade sig gøre, så er det beundringsværdi hvis de vælger at gå frem for at efteruddanne sig hvilket med den moderne viden vil grænse til underslæb når det ikke giver til en tilførelse af værdi til virksomhederne.

Vi lever i en ny tid. Det er en udfordring for en HRM-afdeling ganske som det er for det øvrige samfund.

Referencer:
Ingen efteruddannelse til ansatte over 45, af Katrine Nielsen, Danmarks Radio, 31 december 2009
BRUG OG SMID VÆK! - Aldersdiskrimination i Danmark, af Peter Duetoft, tidl. medlem af Folketinget for CD
Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), Lovbekendtgørelse nr. 727 af 25. juni 2010 (Retsinformation.dk)

Human Ressource – et begreb der tit bliver overfortolket

En virksomhed rummer mange elementer som er nødvendige for at den kan fungere. Der skal bruges bygninger, maskiner, inventar, biler og ikke mindst mennesker.

Det er vanskelig at finde virksomheder, som kan eksistere uden at flere af disse elementer findes. Det er derfor underligt at der i disse tider ligges så stor vægt på en af disse del-ressourcer: Mennesker

Vi taler om human ressource begrebet der om noget griber forstyrrende ind i industriens virke og reducerer industriens manøvre muligheder i forhold til at kunne optimere sig.

I virksomhederne skifter vi biler, vi skifter stole, computere og nogen gange sågar virksomhedsdomicil. Det gør vi fordi at virksomhedens brug af dette element er forbi. Det er slidt eller passer ikke længere til formålet.

Hvorfor er det at udskifte et stykke personale pludselig forbundet med større tanke virksomhed end med en bil? Er det fordi at beslutningstageren er af samme type som det element der skal udskiftes?

Her må svaret være Ja selvom det ville være svært at tænke sig en situation, hvor at intelligente computere i bilerne bestemmer hvilken af flådens biler, der skal udskiftes og så sørger for at kontakte leasingfirmaet, så en ny bil står på pladsen.

For der træffes sjældent beslutninger om personaleafgang på et fuldstændigt rationelt grundlag. Der vil altid være en faktor med i spillet i form af at en medarbejder har været dygtigere til at dyrke sit netværk end en anden med de samme kvalifikationer.

Og så er der selvfølgelig human ressource begrebet. Det er overfortolket!
Ideelt set burde human ressource være reduceret til det oprindelige formål, som er at få organisationen til at fungere optimalt. Det vil sige at det hele handler om at der skal være nogle sociale tiltag i form af nogle gå-hjem møder og nogle fester, hvor at medarbejderne kan få mulighed for at åbne op og dele informationer om dem selv, så deres kollegaer kender til deres eksistens. Det vil sige at de får muligheden for at dyrke deres netværk.

I Danmark åbner mennesker sig op når de drikker en genstand eller to. Via ugentlige gå-hjem møder vil virksomheden kunne optimere kommunikationen mellem medarbejderne og faktisk også sikkerheden i virksomheden.

Vi ikke skal forglemme at vi lever i året 2010 i et Danmark dybt involveret i krigen imod terrorismen og der er femte kolonne aktiviteter i gang, der kan skade industriens virke, men heldigvis har persongruppen involveret i disse femte kolonne aktiviteter ikke mulighed for at drikke alkohol og vil via gå-hjem møderne blive forhindret i at dyrke deres netværk og infiltrere virksomhederne i forhold til de øvrige medarbejdere.

Problemet med begrebet human ressource er dog at der ligges mere i det end blot at udføre ovennævnte aktiviteter.

Der er en hel industri der er vokset op baseret på diverse halvreligiøse aktiviteter der fandt sted i USA i slutningen af 1960’erne. Det var der at nogle fandt på at personlighedsudvikling var en luftig vare, der kunne sælges til virksomhederne.

Tænk hvis man som virksomhedsejer kunne købe en Fiat 500 og over tid med diverse kurser og anden øvelse via denne Fiat 500 kunne tilføre virksomheden ydeevne som en Ferrari F-50 og lasteevne som en VW Transporter.

Der findes ikke en større illusion end begrebet personlighedsudvikling. Aviserne og andre medier bugner af annoncer for kompetence- og personlighedsudvikling uden at folk tænker på hvem som fremfører en forkromet version af et Landmark kursus fra 70’erne. Det er i mange tilfælde halvreligiøse organisationer, der har set deres mulighed for at generere kapital fra et uopdyrket marked.

Faktum er at alt hvad en medarbejder har brug for er sidemandsoplæring fra en eksisterende medarbejder for at kunne opfylde virksomhedens behov. Når virksomheden så over tid f.eks. får brug for ny programmel til deres elektronhjerne, så skal der ske en ny oplæring i det nye programmel. Her er det så at en medarbejders oprindelige ressourcer i nogle tilfælde så ikke slår til længere. Her må en virksomhed så ikke forfalde til at se på andre parametre end de ville have gjort, hvis det f.eks. havde været en lastbil, der ikke opfyldte nye miljø regler. Det ville være at forfalde til nostalgi og sætte indtjeningen over styr.

Det må ikke ske, men det sker. Det skader Dansk industri. I en krisetid som den vi mærker som følge af regeringens manglende handlekraft, der om nogen burde indse at Danmarks vej ud af krisen vil være at bryde vore tætte bånd til Euroen, så er der ikke plads til at Dansk industri gør andet end at tænke rationelt.

Rationel tænkning byder at man betragter sine medarbejdere på lige fod med de øvrige aktiver i virksomheden. Skal Danmark klare sig i en global konkurrence situation, hvor at globalisering netop er et udtryk for konkurrence på social dumping, er det tid til at tage fløjlshandskerne af.

Vi skal væk fra kompetenceudvikling. Vi skal væk fra kunstige seancer hvor at personalet firer sig ned fra bygninger eller går på gløder på kurser, der koster femcifrede beløb. Vi skal tilbage til de ugentlige fredagsmøder, der kan afholdes for begrænsede midler, men som giver medarbejderne mulighed for at dyrke deres netværk.