Gymnasierne står ved en skillevej

I forbindelse med en række tragiske dødsfald på Gymnasiernes studieture, så kan man læse i BT at der ytres ønske om alkohol forbud på studieture. Specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm foreslår at ungdomsuddannelserne kan være med til at sætte en stopper for det massive alkoholindtag blandt eleverne ved at stramme alkoholreglerne på og uden for skolen.

Imidlertid kan det betyde at Gymnasierne så vil være nød til at målrette uddannelserne, så de i ikke så høj en grad tilgodeser erhvervslivets behov.

Ude på de danske virksomheder ser man at moderne Human Ressource arbejde populært består af to komponenter. En øl om fredagen svarende til Gymnasiernes fredagsbar og 5 minutters såkaldt udviklingssamtale - en byrde pålagt virksomhederne af organisationer og myndigheder, hvilket i praksis svarer et til effektiv udgave af gymnasiernes vejlederes samtaler med eleverne.

Problemet har i en årrække været for erhvervslivet at der kommer elever og kandidater ud af ungdomsuddannelserne som af forskellige grunde ikke er rustet til at dele en øl eller et glas vin med deres kollegaer. De bliver aldrig en integreret del af virksomhedernes uformelle kommunikationslinjer og vil være de første som bliver sparet bort i nedgangstider.

Det er med andre ord ikke uden problemer, hvis Gymnasierne pludselige skærer på alkoholindtaget.

Men ignoreres kan de mange dødsulykker heller ikke. Måske skulle man se på om der i forbindelse med fester i folkeskolen skulle tillades alkohol i mindre mængder så de unge er parate til at møde de øgede krav til socialisering når de starter i Folkeskolen. Danske unge møder ofte alkohol for første gang i forbindelse med deres konfirmation hvilket er en gammel dansk tradition der går mange generationer tilbage.

Kilde:

• Appel fra far til dræbt gymnasie-elev: Stop druk på studieture (BT, 8 maj. 2012)
• Styrelse vil stoppe gymnasiedruk (Jyllandsposten, 22. november 2011)
• Alcoholculture in Denmark

Positive nyheder for Danske studerende på universiteterne

I dag skriver Danmarks Radio på deres hjemmeside at antallet af studerende fra de andre nordiske lande, der søger ind på Danske universiteter er faldet.

Det åbner for at HR-arbejdet blandt eleverne kan blive styrket.

Men egentlig var det Sverige som efter en lang årrække hvor at de reelt nassede på det danske uddannelsessystem, valgte at ændre praksis så Danske studerende der måtte søge til Sverige ikke længere havde en særstatus men blev behandlet som om at de kom fra det ydre Mongoli.

Det satte en effektiv stopper for Danske unge, der søgte til Sverige. Samtidig kom der fokus på at udenlandske studerende dels sænkede det generelle uddannelseniveau ved deres blotte tilstedeværelse når de på grund af deres manglede Dansk kundskaber måtte have særbehandling.

Desuden var der historier i pressen om at tilstedeværelsen af udenlandske studerende beskadigede det HR-arbejde som Universiteterne lægger på dagen idet at de fandt HR-aktiviteterne enten frastødende eller for udfordrende.

Og HR-arbejdet er af alle steder vigtigt på universiteterne. Det er her at de studerende danner netværk som de kan bruge i deres arbejdsliv.

Men når de internationale studerende simpelthen ikke vil yde det stykke arbejde, som der ligger i at tåle en anden kultur som i det danske tilfælde må siges at være en overlegen kultur, så er det en fordel hvis de slet ikke dukker op.

Vi må håbe at denne tendens over tiden vil betyde at de Danske studerende vil få styrket deres muligheder for at pleje deres netværk.

Kilder:
Nordiske studerende dropper Danmark (af Pernille Rudbæk, Danmarks Radio, 18. april 2011)
Studerende fra andre lande sænker niveauet (af Gitte Bang Jensen, Avisen 24 timer, 1. april 2009)
Druk deler danske og internationale studerende (af Julie Stougaard, Urban, 25. marts 2011)

Uheldig valg af et gymnasium

I pressen er det kommet frem at en del elever på Stenhus Gymnasium er utilfredse med at de ikke må drikke alkohol på en studietur og ganske mange overvejer at blive hjemme og gå i skole i stedet.

Og der er grund til bekymring over at Gymnasiet har taget dette valg. Eleverne skal på et tidspunkt ud i erhvervslivet hvor at Human Ressource arbejdet for en stor del eller rettere sagt for størstedelens vedkommende handler om at få medarbejderne til at nyde hinandens selskab fredag eftermiddag.

I en moderne virksomhed ved man at det gælder om at holde på medarbejderne. Medarbejderpleje er i prioriteret i betydelig grad. Det betyder at virksomhederne også satser på at medarbejderne kan socialisere over et glas vin eller øl inden weekenden så der skabes en positiv synergi på dette område.

Der er grund til at frygte for at elever fra dette gymnasium ikke i samme grad kan blive et aktiv for virksomhederne, hvis de ikke i løbet af deres skoletid har forstået vigtigheden i at etablere netværk i et uformelt miljø, som de sene timer under en studietur byder på.

Som beskrevet ovenover, så overvejer mange elever at undlade at tage med på denne studietur og det er en beslutning, man kun kan bifalde. Selvfølgelig skal eleverne være ædrue under de forskellige aktiviteter under studieturen, men hvis de tvinges til at gå glip af det sociale aspekt på turen, så tjener selve turen intet formål.

Kommentarerne til en artikel på TV2 Øst tyder på at skolen er galt afmarcheret i forhold til elever og forældre.

Referencer:
Nej til alkohol, af Sabrina Bojsen Møller, TV2 Øst, 30. Januar 2011

Sundhedsstyrelsen kan begrænse landets konkurrenceevne

Sundhedsstyrelsen er idag ude med et angreb på landets gymnasier, handels- og tekniske skoler, samt andre ungdomsuddannelser.

De ønsker alkoholfrie fester eller fester hvor at alkoholindtagelse er begrænset til unge over 18 år.

De risikerer at sætte rekrutteringen til erhvervslivet over styr. Der er ingen tvivl om at alkoholindtagelse fjerner nogle psykiske barrierer, så de unge åbner op. Alkoholindtagelse og HRM-arbejde går hånd i hånd fordi at det skaber et godt arbejdsklima når medarbejderne kommunikerer på et uformelt plan.

De forskellige ungdomsuddannelser har draget nytte af erfaringer fra erhvervslivet. Her har HRM-arbejdet været taget alvorligt i årtier. Nytteværdien af en enkelt øl eller et glas vin fredag eftermiddag er ubestridelig.

Hvad vil der ske, hvis sundhedsstyrelsen får held med at få overbevist ungdomsuddannelserne om at alkohol ikke skal være til stedet på skolens område. Svaret er enkelt:

1. En stor del af eleverne vil blive marginaliseret. De vil isolere sig selv, fordi at de ikke formår at overskride deres psykiske barriere. I yderste konsekvens kan denne isolation medføre vrede, frustrationer og måske ende ud i de skoleskyderier, vi har set i udlandet - ikke mindst i USA, som strengt håndhæver en 21 års regel imod alkohol.
   
   Sundhedsstyrelsen påpeger at denne marginalisering ikke findes på efterskolerne. De glemmer at tage højde for to forhold. Det første forhold er at elevfesterne på efterskolerne er lagt udenfor skolens område under overvågning af forældrene. Der drikkes alkohol ganske som TV-seerne med egne øjne kunne se i Danmark Radio's dokumentar "Det store år".
   
   Et andet aspekt er at efterskoler i langt højere grad er blevet opbevaringsplads for grupper i vores samfund, der ikke ønsker integration, men vælger efterskolerne af religiøse årsager. Berlingske Tidende bragte en artikelserie om denne voksende gruppe på efterskolerne sidste år.
   
   At bruge efterskolerne som argumentation i en mere general debat om alkohol på ungdomsskolerne er forfejlet.
   
   
2. Mange elever vil droppe ud i håbet om at komme ind i virksomhederne, der som skrevet ovenover praktiserer et udviklet indsats på HRM-området. Problemet er at Danmark, såfremt at vi fortsat skal være en spiller på det globaliserede markedet, skal have medarbejdere med en uddannelse, der rækker ud over grundskolen.

Vi må på det kraftigste advare om at begrænse alkoholindtagelse på landets ungdomsuddannelser. Vi lever i en tid, hvor at det er blevet legitimt at medicinere sig over personlige problemer i stedet for at forholde sig til dem. Det giver sig udtryk i et større forbrug af hjertemedicin til at dope sig over eksamensangst. Der er sket en stigning i antallet af forældre der via egen læge får udskrevet medicin imod ADHD til deres børn selvom de ikke fejler det så de kan blive mere koncentreret i timerne. Misbrug af håndkøbsmedicin som hovedpinepiller der indtages pulverform via luftvejene eller hostesaft, der drikkes i glas er også i stigning.

Alle har fuldt kendskab til skadesvirkningerne som resultat af overdreven alkoholindtagelse - også på langt sigt. Der er tale om selvmedicinering, hvor at alkohol bruges som hjælp til at få et socialt liv. Det er ikke positivt, men skadesvirkningerne er kendte. Vi har derimod kun begrænset viden om skadesvirkningerne af alternativ selvmedicinering.

Erfaringerne fra udlandet viser at forbud imod alkohol kun flytter misbruget til andre typer af rusmidler. Et land som USA, der siden 1984 har haft en 21 års alkoholgrænse ser ikke et generelt fald hvis man måler på alle typer af rusmidler - ej hellere et fald i antallet af personer der er fængslet som følge af misbrug.

Reference:

Sundhedsstyrelsen: Stop druk til gymnasiefester (Berlingske Tidende, 4. oktober 2010