Ændringen af RUS-tures sammensætning giver problemer.

I de senere år har man på de videregående uddannelser set en tendens til at RUS-turene i langt højere grad sætter det faglige indhold over det sociale.

Det har vist sig at give en slagside i en tid hvor at de studerende bliver stadig mere mobile. Den øgede mobilitet skal primært ses i lyset af at regeringen via justering af Kvote 2 ordningen og bonus point har ændret de studerendes aldermæssige sammensætning således at de studerende er meget yngre når de starter på deres videregående uddannelse.

Men når de unge er tilflyttere til byen, så er det vigtigt at de får skabt sig et netværk i studiemiljøet. Alternativet er en forøget risiko for at de unge opgiver deres uddannelse og flytter hjem igen.

I Universitetsbyen Odense oplever man et behov for at indfange de ung ensomme studerende som er blevet ofre for ændringerne af RUS-turene. Helt uden netværk skal der findes på nye tiltag, nu hvor at den sociale kvalitet af RUS-turene er tabt.

Spørgsmålet er om det vil række eller om man skulle vende tilbage til mere traditionelle udgaver af RUS-turene, hvor at der var betydelig flere sociale elementer i programmet.

Det er selvfølgelig en kontroversiel holdningsændring og den vil ganske givet medføre problemer med at tiltrække internationale studerende, der meget ofte kommer fra kulture hvor at de sociale kontakter foregår på et så højt plan som i Danmark, men spørgsmålet er om de videregående uddannelser har noget valg, hvis målet om at langt flere unge skal have en videregående uddannelse skal opnås.

Kilde:
Ensomme studerende skal reddes (Fyens Stiftstidende, 26. september 2011)

Positive nyheder for Danske studerende på universiteterne

I dag skriver Danmarks Radio på deres hjemmeside at antallet af studerende fra de andre nordiske lande, der søger ind på Danske universiteter er faldet.

Det åbner for at HR-arbejdet blandt eleverne kan blive styrket.

Men egentlig var det Sverige som efter en lang årrække hvor at de reelt nassede på det danske uddannelsessystem, valgte at ændre praksis så Danske studerende der måtte søge til Sverige ikke længere havde en særstatus men blev behandlet som om at de kom fra det ydre Mongoli.

Det satte en effektiv stopper for Danske unge, der søgte til Sverige. Samtidig kom der fokus på at udenlandske studerende dels sænkede det generelle uddannelseniveau ved deres blotte tilstedeværelse når de på grund af deres manglede Dansk kundskaber måtte have særbehandling.

Desuden var der historier i pressen om at tilstedeværelsen af udenlandske studerende beskadigede det HR-arbejde som Universiteterne lægger på dagen idet at de fandt HR-aktiviteterne enten frastødende eller for udfordrende.

Og HR-arbejdet er af alle steder vigtigt på universiteterne. Det er her at de studerende danner netværk som de kan bruge i deres arbejdsliv.

Men når de internationale studerende simpelthen ikke vil yde det stykke arbejde, som der ligger i at tåle en anden kultur som i det danske tilfælde må siges at være en overlegen kultur, så er det en fordel hvis de slet ikke dukker op.

Vi må håbe at denne tendens over tiden vil betyde at de Danske studerende vil få styrket deres muligheder for at pleje deres netværk.

Kilder:
Nordiske studerende dropper Danmark (af Pernille Rudbæk, Danmarks Radio, 18. april 2011)
Studerende fra andre lande sænker niveauet (af Gitte Bang Jensen, Avisen 24 timer, 1. april 2009)
Druk deler danske og internationale studerende (af Julie Stougaard, Urban, 25. marts 2011)

MUS-samtale - bør overståes på 5 minutter

I mange virksomheder er MUS-samtalen eller "Medarbejderudviklingssamtalen" et tilbagevendende ritual.

I en artikel på Danmarks Radio's hjemmeside nævnes ordet "tidsspilde". Kan det være rigtigt?

Jo, det kan være rigtigt, hvis samtalen ikke planlægges ordentlig. En MUS-samtale bør overstås på maksimalt 5 minutter.

Faktum er at lederen nødvendigvis har ansat en medarbejder for at virksomheden kan få opfyldt et behov på ansættelsestidspunktet. Derfor er det tvingende nødvendigt at både medarbejderen og lederen går fra mødet bestyrket i at ansættelsen ikke var en fejltalelse.

En MUS-samtale som ender ud med at der måtte vise sig et behov for at situationen skal ændres er indikation på at der muligvis er to ting, der skal ses på.

1. Medarbejderen opfylder ikke længere det behov, som virksomheden havde ved medarbejderens ansættelse. Tiden er simpelthen moden til at medarbejderressourcen udskiftes med en ny
2. Lederen har begået en fejl ved at ansætte den pågældende medarbejder

Selvom begge optioner er valide muligheder der kan arbejdes med, så er det faktum at det netop under en planlagt aftale kommer op til overfladen et tegn på at ledelsen ikke har vist rettidig omhu. Man har simpelthen ladet slå til og har ikke reageret i tide.

Der er ingen som ønsker at den situation skulle opstå.

En MUS-samtale kræver derfor forberedelse. Her er nogle gode råd:

• Send skemaerne ud i god tid
• Signaler til personalet at samtalerne alene er af formelle hensyn
• Signaler at det forventes at skemaet kan løbes igennem på få minutter

På den måde kan MUS-samtalerne afvikles i god ro og orden.

Kilde:
Samtaler med chefen er tidsspilde (Danmarks Radio, 17. december 2007)