Gymnasierne står ved en skillevej

I forbindelse med en række tragiske dødsfald på Gymnasiernes studieture, så kan man læse i BT at der ytres ønske om alkohol forbud på studieture. Specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm foreslår at ungdomsuddannelserne kan være med til at sætte en stopper for det massive alkoholindtag blandt eleverne ved at stramme alkoholreglerne på og uden for skolen.

Imidlertid kan det betyde at Gymnasierne så vil være nød til at målrette uddannelserne, så de i ikke så høj en grad tilgodeser erhvervslivets behov.

Ude på de danske virksomheder ser man at moderne Human Ressource arbejde populært består af to komponenter. En øl om fredagen svarende til Gymnasiernes fredagsbar og 5 minutters såkaldt udviklingssamtale - en byrde pålagt virksomhederne af organisationer og myndigheder, hvilket i praksis svarer et til effektiv udgave af gymnasiernes vejlederes samtaler med eleverne.

Problemet har i en årrække været for erhvervslivet at der kommer elever og kandidater ud af ungdomsuddannelserne som af forskellige grunde ikke er rustet til at dele en øl eller et glas vin med deres kollegaer. De bliver aldrig en integreret del af virksomhedernes uformelle kommunikationslinjer og vil være de første som bliver sparet bort i nedgangstider.

Det er med andre ord ikke uden problemer, hvis Gymnasierne pludselige skærer på alkoholindtaget.

Men ignoreres kan de mange dødsulykker heller ikke. Måske skulle man se på om der i forbindelse med fester i folkeskolen skulle tillades alkohol i mindre mængder så de unge er parate til at møde de øgede krav til socialisering når de starter i Folkeskolen. Danske unge møder ofte alkohol for første gang i forbindelse med deres konfirmation hvilket er en gammel dansk tradition der går mange generationer tilbage.

Kilde:

• Appel fra far til dræbt gymnasie-elev: Stop druk på studieture (BT, 8 maj. 2012)
• Styrelse vil stoppe gymnasiedruk (Jyllandsposten, 22. november 2011)
• Alcoholculture in Denmark

Farligt forslag fra Rådet for Sikker Trafik

Rådet for Sikker Trafik på baggrund af en ny undersøgelse, som DTU Transport har offentliggjort anbefalet at yngre bilister får en lavere promillegrænse end erfarne bilister.

Det må vi advare imod.

Dels sender det et signal om at kørsel med alkohol er mere acceptabelt for ældre end for yngre. Signalet burde være at det er uacceptabelt uanset alder.

Men det kan også forsinke de unges tilgang til erhvervslivet i det grundlæggende element i moderne HR-arbejde - en øl eller et glas vin om fredagen så pludselig ikke bliver et arbejdsredskab der er til rådighed for de nyankomne på arbejdspladsen.

I forvejen kæmper erhvervslivet med at der er medarbejdergrupper som kun kan perifert tilknyttes til arbejdspladserne fordi at deres kulturelle eller religiøse forudsætninger ikke tillader dem at interagere socialt på arbejdspladserne.

At forøge den ikke–integrerbare andel af medarbejdere i landets virksomheder vil få en negativ indflydelse på erhvervslivets produktivitet.

Der er derfor grund til på alle måder at advare imod dette forslag. Det kan ikke skabe positive resultater når det gælder landets konkurrenceevne.

Kilde:
Råd: Lavere promillegrænse for unge (Jydske Vestkysten)

Ændringen af RUS-tures sammensætning giver problemer.

I de senere år har man på de videregående uddannelser set en tendens til at RUS-turene i langt højere grad sætter det faglige indhold over det sociale.

Det har vist sig at give en slagside i en tid hvor at de studerende bliver stadig mere mobile. Den øgede mobilitet skal primært ses i lyset af at regeringen via justering af Kvote 2 ordningen og bonus point har ændret de studerendes aldermæssige sammensætning således at de studerende er meget yngre når de starter på deres videregående uddannelse.

Men når de unge er tilflyttere til byen, så er det vigtigt at de får skabt sig et netværk i studiemiljøet. Alternativet er en forøget risiko for at de unge opgiver deres uddannelse og flytter hjem igen.

I Universitetsbyen Odense oplever man et behov for at indfange de ung ensomme studerende som er blevet ofre for ændringerne af RUS-turene. Helt uden netværk skal der findes på nye tiltag, nu hvor at den sociale kvalitet af RUS-turene er tabt.

Spørgsmålet er om det vil række eller om man skulle vende tilbage til mere traditionelle udgaver af RUS-turene, hvor at der var betydelig flere sociale elementer i programmet.

Det er selvfølgelig en kontroversiel holdningsændring og den vil ganske givet medføre problemer med at tiltrække internationale studerende, der meget ofte kommer fra kulture hvor at de sociale kontakter foregår på et så højt plan som i Danmark, men spørgsmålet er om de videregående uddannelser har noget valg, hvis målet om at langt flere unge skal have en videregående uddannelse skal opnås.

Kilde:
Ensomme studerende skal reddes (Fyens Stiftstidende, 26. september 2011)