C.V. fusk - troværdigheden må genskabes

Endnu en gang rystes Dansk erhvervsliv af en skandale som har fået lov til at gå sin gang på grund af professionel justering af en ansøgers Curriculum Vitae.

Hvorfor er det netop i disse år at erhvervslivet finder flere eksempler på dette onde?

Meget tyder på at årsagen er at Danske virksomheder har ændret traditionerne omkring rekruttering. I forsøget på at tilpasse sig til en globaliseret verden er virksomhederne stødt ind i et problem. De kan ikke længere basere deres ansøgningspotentiale på de netværk der måtte findes i de enkelte brancher. Samtidig har industrien været under et stadigt stigende pres fra forskellige regeringer til at integrere grupper i vores samfund, hvor at man ikke har kunnet bygge på allerede eksisterende viden om den enkelte ansøgers familiære baggrund.

Længe var det sådan i Danmark at de unges valg af karriere byggede på deres familiære og kulturelle baggrund. I de små lokalsamfund byggede de unge videre på deres forældres gode rygte og anseelse. Arbejdsgiveren viste med andre ord, hvad de unge stod for, når de trådte ind af døren.

Men i en tid hvor at industrien er nød til at efterspørge mere eksotiske kvaliteter som f.eks. sprogkundskaber ud over pligtopfyldenhed og flid, så vanskeliggøres ansøgningsprocessen. Ingen har lyst til at sende en ungt menneske til udlandet i tider hvor at verdenen er i brand. Endvidere så er selve processen omkring udstationering meget vanskelig. Hvor at den danske repræsentant kun i begrænset omfang behøvede at lære det lokale sprog for at kunne udføre sit arbejde og nøjes med at dirigere nogle få underordnede, så skal en udsendt medarbejder ofte kommunikere på et lokalt sprog - et helt urimelig krav at stille en medarbejder. Efter nogle årtier med stor immigration til Danmark virker det så helt naturligt at ansætte en person med andre etniske aner til udstationering. En løsning der kunne være til gavn for begge parter, idet at disse unge så slipper for besværet med integration i Danmark.

Det eneste problem er at kendskabet til især forældrenes moral er minimal. Heller ikke familiens position i lokalsamfundet lader sig så let analysere. Mange virksomheder søger derfor professionelle partnere til ansøgningsprocessen. Men det indebærer en ikke ubetydelig risiko:

Faren for at de professionelle partnere måtte pege på en klient som nok opfylder de formelle krav, men ikke bliver et match når det ses på virksomhedens kultur, er stor.

Faren for at ansøgeren kunne have været kreativ med hensyn til egne meritter ligger også lige for, hvis virksomhedens direktion ikke kan erfare mere om ansøgerens baggrund i lokalsamfundet.

Industrien i Danmark står derfor overfor et vanskelig valg, der dog falder let i det at vi er midt i en finansiel krise, virksomhederne kun kan spare sig ud af.

Industrien må søge indad og selv tage ansvar for hele rekrutteringsområdet frem for at lade såkaldte professionelle aktører stå for området. Industrien må vælge at lade udenlandske agenter stå for salg og indkøb fremfor at sende egne folk ud til disse afsidesliggende destinationer.

Det handler om troværdighed for Dansk industri. Industrien må ligge mindre vægt på formelle uddannelser, hvoraf mange kun vanskelig kan kontrolleres med øget risiko for resume-forfalskninger til følge. De må i langt højere grad søge lokal arbejdskraft og se på især hvem forældrene er og hvilken position forældrene har indtrådt med i lokalsamfundet.

Kilde:
Gate Gourmet holder bedragerisag for lukkede døre, Business.dk

Uheldig valg af et gymnasium

I pressen er det kommet frem at en del elever på Stenhus Gymnasium er utilfredse med at de ikke må drikke alkohol på en studietur og ganske mange overvejer at blive hjemme og gå i skole i stedet.

Og der er grund til bekymring over at Gymnasiet har taget dette valg. Eleverne skal på et tidspunkt ud i erhvervslivet hvor at Human Ressource arbejdet for en stor del eller rettere sagt for størstedelens vedkommende handler om at få medarbejderne til at nyde hinandens selskab fredag eftermiddag.

I en moderne virksomhed ved man at det gælder om at holde på medarbejderne. Medarbejderpleje er i prioriteret i betydelig grad. Det betyder at virksomhederne også satser på at medarbejderne kan socialisere over et glas vin eller øl inden weekenden så der skabes en positiv synergi på dette område.

Der er grund til at frygte for at elever fra dette gymnasium ikke i samme grad kan blive et aktiv for virksomhederne, hvis de ikke i løbet af deres skoletid har forstået vigtigheden i at etablere netværk i et uformelt miljø, som de sene timer under en studietur byder på.

Som beskrevet ovenover, så overvejer mange elever at undlade at tage med på denne studietur og det er en beslutning, man kun kan bifalde. Selvfølgelig skal eleverne være ædrue under de forskellige aktiviteter under studieturen, men hvis de tvinges til at gå glip af det sociale aspekt på turen, så tjener selve turen intet formål.

Kommentarerne til en artikel på TV2 Øst tyder på at skolen er galt afmarcheret i forhold til elever og forældre.

Referencer:
Nej til alkohol, af Sabrina Bojsen Møller, TV2 Øst, 30. Januar 2011

Sundhedsstyrelsen kan begrænse landets konkurrenceevne

Sundhedsstyrelsen er idag ude med et angreb på landets gymnasier, handels- og tekniske skoler, samt andre ungdomsuddannelser.

De ønsker alkoholfrie fester eller fester hvor at alkoholindtagelse er begrænset til unge over 18 år.

De risikerer at sætte rekrutteringen til erhvervslivet over styr. Der er ingen tvivl om at alkoholindtagelse fjerner nogle psykiske barrierer, så de unge åbner op. Alkoholindtagelse og HRM-arbejde går hånd i hånd fordi at det skaber et godt arbejdsklima når medarbejderne kommunikerer på et uformelt plan.

De forskellige ungdomsuddannelser har draget nytte af erfaringer fra erhvervslivet. Her har HRM-arbejdet været taget alvorligt i årtier. Nytteværdien af en enkelt øl eller et glas vin fredag eftermiddag er ubestridelig.

Hvad vil der ske, hvis sundhedsstyrelsen får held med at få overbevist ungdomsuddannelserne om at alkohol ikke skal være til stedet på skolens område. Svaret er enkelt:

1. En stor del af eleverne vil blive marginaliseret. De vil isolere sig selv, fordi at de ikke formår at overskride deres psykiske barriere. I yderste konsekvens kan denne isolation medføre vrede, frustrationer og måske ende ud i de skoleskyderier, vi har set i udlandet - ikke mindst i USA, som strengt håndhæver en 21 års regel imod alkohol.
   
   Sundhedsstyrelsen påpeger at denne marginalisering ikke findes på efterskolerne. De glemmer at tage højde for to forhold. Det første forhold er at elevfesterne på efterskolerne er lagt udenfor skolens område under overvågning af forældrene. Der drikkes alkohol ganske som TV-seerne med egne øjne kunne se i Danmark Radio's dokumentar "Det store år".
   
   Et andet aspekt er at efterskoler i langt højere grad er blevet opbevaringsplads for grupper i vores samfund, der ikke ønsker integration, men vælger efterskolerne af religiøse årsager. Berlingske Tidende bragte en artikelserie om denne voksende gruppe på efterskolerne sidste år.
   
   At bruge efterskolerne som argumentation i en mere general debat om alkohol på ungdomsskolerne er forfejlet.
   
   
2. Mange elever vil droppe ud i håbet om at komme ind i virksomhederne, der som skrevet ovenover praktiserer et udviklet indsats på HRM-området. Problemet er at Danmark, såfremt at vi fortsat skal være en spiller på det globaliserede markedet, skal have medarbejdere med en uddannelse, der rækker ud over grundskolen.

Vi må på det kraftigste advare om at begrænse alkoholindtagelse på landets ungdomsuddannelser. Vi lever i en tid, hvor at det er blevet legitimt at medicinere sig over personlige problemer i stedet for at forholde sig til dem. Det giver sig udtryk i et større forbrug af hjertemedicin til at dope sig over eksamensangst. Der er sket en stigning i antallet af forældre der via egen læge får udskrevet medicin imod ADHD til deres børn selvom de ikke fejler det så de kan blive mere koncentreret i timerne. Misbrug af håndkøbsmedicin som hovedpinepiller der indtages pulverform via luftvejene eller hostesaft, der drikkes i glas er også i stigning.

Alle har fuldt kendskab til skadesvirkningerne som resultat af overdreven alkoholindtagelse - også på langt sigt. Der er tale om selvmedicinering, hvor at alkohol bruges som hjælp til at få et socialt liv. Det er ikke positivt, men skadesvirkningerne er kendte. Vi har derimod kun begrænset viden om skadesvirkningerne af alternativ selvmedicinering.

Erfaringerne fra udlandet viser at forbud imod alkohol kun flytter misbruget til andre typer af rusmidler. Et land som USA, der siden 1984 har haft en 21 års alkoholgrænse ser ikke et generelt fald hvis man måler på alle typer af rusmidler - ej hellere et fald i antallet af personer der er fængslet som følge af misbrug.

Reference:

Sundhedsstyrelsen: Stop druk til gymnasiefester (Berlingske Tidende, 4. oktober 2010