Ungdomsarbejdsløshed

Ungdomsarbejdsløsheden er faldet og det er en glædelig nyhed. Der er ingen tvivl om at initiativer som Fredagsbar på de nye ungdomscampuses som dukker op i flere og flere byer hvor de forskellige uddannelsesinstitutioner placerer sig samme sted i lokalområdet og dermed skaber synergi mellem unge der arbejder med forskellige fag nu er begyndt at forrente sig. For oplever nogle af de fag som unge kommer i beskæftigelse i vækst, så husker de deres kammerater fra baren, når der skal besættes stillinger i virksomhederne,

Fredagsbar livet er dermed omdrejningspunktet og vitalt for den fortsatte vækst i erhvervslivet. Campus tanken er også en gevinst og her må man se på hvordan unge fra landets yderområder kan blive en del af dette liv. Skal man bygge flere kollegier som de unge kan bo på mandag til fredag før de rejser hjem på weekend? Det er vigtigt at de unges vandring fra land til by ikke bliver en fraflytning men derimod kun en nødvendig udstationering i de unges liv før de etablerer sig erhvervsmæssigt på deres fødeegn. Ellers vil vigtig lokalhistorie gå tabt og landeområder vil komme til at ligge decideret øde hen.

Men der er også et andet aspekt. Der er unge med anden etnisk baggrund som skal integreres. Spørgsmålet er hvordan man får dem ind på Fredagsbarene. Det synes at rumme udfordringer, som ikke er baseret på fakta men derimod tro. Uden deres tilstedeværelse vil de ikke kunne skabe de netværk som er så vigtige senere i livet. De vil blive marginaliseret på arbejdsmarkedet og ikke få muligheden for at skabe sig en tilværelse på linje med resten af befolkningen.

På trods af den glædelige nyhed venter der derfor stadig mange udfordringer.

Bekymrende projekt i Hjørring Kommune

På Danmark Radios hjemmeside kan man læse at kommunen i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Kommunernes Landsforening har startet et projekt som skal ændre de unges drikkevaner.

Det er på sin vis bekymrende for i en tid hvor praktikpladserne er få, vil virksomhederne gerne have unge ud som er sociale og klar til at indgå i de sociale relationer som eksisterer ude i virksomhederne. Her er det f.eks. vigtigt at de unge deltager i de sociale arrangementer Fredag efter arbejdstid.

Hvis de ikke vendes til dette på selve ungdomsuddannelserne inden de kommer ud på praktikpladserne, så får virksomhederne ikke de optimale elever.

Det er ikke en indsats imod alkohol som vil sikre at de unge bliver på skolerne. Det er en indsats hvor de unge i højere grad lærer at indgå i sociale relationer der skal til. Det kan man gøre ved at guide de unge hen til skolernes Fredagsbar, hvor de møder andre unge så de ikke går hjem og sidder isoleret i en tid hvor de er ved at omstille sig fra Folkeskolens sikre favn til fremtiden som den stigende digitalisering og globalisering aldrig har virket mere skræmmende end i dag.

Mange unge føler det svært at passe ind. Samfundet risikerer at de vælger uddannelsessystemet fra og vælger grupperinger for at få et tilhørsforhold til nogle der ikke er optimal for deres fremtid. Ja, nogle unge rejser i disse år langt væk for at deltage i diverse borgerkrige.

Samfundets opgave må som sagt være at få de unge til at hygge sig som vores forældres generationer gjorde. En stemning ikke ulig den der herskede i Rottehullet i "Huset på Christiansborg" er ønskelig. Skolen skal være et sted hvor de unge mødes og får klaret de små problemer i deres liv i en hyggelig stemning før problemerne bliver store og de unge måske vælger ungdomuddannelserne fra.

Det er derfor et meget bekymrende projekt Hjørring Kommune og dennes partnere har startet op.


Kilde:
Mindre druk på ungdomsuddannelser skal få færre til at falde fra (Danmarks Radio)

Et indvielsesritual må aldrig være stødende

I medierne kan man læse om den Svenske Kostskole Lundsberg som blev lukket af det svenske undervisningsministerium i går. Nye studerende blev brændmærket på ryggen, hvilket rektoren dog havde forbudt. I stedet havde rektoren tilladt at der gerne måtte udføres milde tilfælde af waterboarding.

Det er naturligvis forkasteligt at presse de unge ud over deres egne grænser på den måde. Når man tager imod nye folk på en arbejdsplads som en skole må betegnes at være så skal kodeordet være behagelig!

For uanset om vi taler om en arbejdsplads i traditionel forstand eller en skole så drejer det sig om at sørge for at de nye folk falder til og der skabes et positiv arbejdsklima fra dag 1. Det er derfor vi med bekymring ser på at nutidens nymorale fordømmer de intro-uger mange danske universiteter har. For hvis man ikke kan sætte sig ned stille og rolig omkring et bål og drikke vin eller øl til solnedgangen hvad skal så sættes i stedet?

Også i Danmark er det blevet normalt at presse unge i forbindelse med start på en ny skole. Mange kostskoler (efterskoler) har en overlevelsesuge på programmet når de unge kommer til skolen. Ideen er at pres udefra får de unge til at rykke sammen, så de lærer hinanden bedre at kende. Men det er jo ikke behageligt! Det fremmer kun hjemve og får måske nogle elever der har psykiske problemer i bagagen til at blive syge.

Vi må henstille at man starter med at byde de unge velkommen med et afslappet arrangement og byder på en omgang med øl og vin efter skoletid, så de unge stille og rolig kan sætte sig ned og snakke sammen. For det ligger i alle menneskers natur at der gerne vil være en del af en gruppe, men også at et værktøj skal til for at der kan åbnes op.

Hvad de troede de bedrev på den Svenske kostskole var så forfejlet i forhold til HR-arbejde som det overhovedet kan blive. En lukning var den eneste løsning.


Kilde:
Lundsbergs rektor sanktionerade nollning – får sparken (Aftonbladet)