I pressen er det kommet frem at en del elever på Stenhus Gymnasium er utilfredse med at de ikke må drikke alkohol på en studietur og ganske mange overvejer at blive hjemme og gå i skole i stedet.
Og der er grund til bekymring over at Gymnasiet har taget dette valg. Eleverne skal på et tidspunkt ud i erhvervslivet hvor at Human Ressource arbejdet for en stor del eller rettere sagt for størstedelens vedkommende handler om at få medarbejderne til at nyde hinandens selskab fredag eftermiddag.
I en moderne virksomhed ved man at det gælder om at holde på medarbejderne. Medarbejderpleje er i prioriteret i betydelig grad. Det betyder at virksomhederne også satser på at medarbejderne kan socialisere over et glas vin eller øl inden weekenden så der skabes en positiv synergi på dette område.
Der er grund til at frygte for at elever fra dette gymnasium ikke i samme grad kan blive et aktiv for virksomhederne, hvis de ikke i løbet af deres skoletid har forstået vigtigheden i at etablere netværk i et uformelt miljø, som de sene timer under en studietur byder på.
Som beskrevet ovenover, så overvejer mange elever at undlade at tage med på denne studietur og det er en beslutning, man kun kan bifalde. Selvfølgelig skal eleverne være ædrue under de forskellige aktiviteter under studieturen, men hvis de tvinges til at gå glip af det sociale aspekt på turen, så tjener selve turen intet formål.
Kommentarerne til en artikel på TV2 Øst tyder på at skolen er galt afmarcheret i forhold til elever og forældre.
Referencer:
Nej til alkohol, af Sabrina Bojsen Møller, TV2 Øst, 30. Januar 2011
tirsdag den 1. februar 2011
mandag den 4. oktober 2010
Sundhedsstyrelsen kan begrænse landets konkurrenceevne
Sundhedsstyrelsen er idag ude med et angreb på landets gymnasier, handels- og tekniske skoler, samt andre ungdomsuddannelser.
De ønsker alkoholfrie fester eller fester hvor at alkoholindtagelse er begrænset til unge over 18 år.
De risikerer at sætte rekrutteringen til erhvervslivet over styr. Der er ingen tvivl om at alkoholindtagelse fjerner nogle psykiske barrierer, så de unge åbner op. Alkoholindtagelse og HRM-arbejde går hånd i hånd fordi at det skaber et godt arbejdsklima når medarbejderne kommunikerer på et uformelt plan.
De forskellige ungdomsuddannelser har draget nytte af erfaringer fra erhvervslivet. Her har HRM-arbejdet været taget alvorligt i årtier. Nytteværdien af en enkelt øl eller et glas vin fredag eftermiddag er ubestridelig.
Hvad vil der ske, hvis sundhedsstyrelsen får held med at få overbevist ungdomsuddannelserne om at alkohol ikke skal være til stedet på skolens område. Svaret er enkelt:
Vi må på det kraftigste advare om at begrænse alkoholindtagelse på landets ungdomsuddannelser. Vi lever i en tid, hvor at det er blevet legitimt at medicinere sig over personlige problemer i stedet for at forholde sig til dem. Det giver sig udtryk i et større forbrug af hjertemedicin til at dope sig over eksamensangst. Der er sket en stigning i antallet af forældre der via egen læge får udskrevet medicin imod ADHD til deres børn selvom de ikke fejler det så de kan blive mere koncentreret i timerne. Misbrug af håndkøbsmedicin som hovedpinepiller der indtages pulverform via luftvejene eller hostesaft, der drikkes i glas er også i stigning.
Alle har fuldt kendskab til skadesvirkningerne som resultat af overdreven alkoholindtagelse - også på langt sigt. Der er tale om selvmedicinering, hvor at alkohol bruges som hjælp til at få et socialt liv. Det er ikke positivt, men skadesvirkningerne er kendte. Vi har derimod kun begrænset viden om skadesvirkningerne af alternativ selvmedicinering.
Erfaringerne fra udlandet viser at forbud imod alkohol kun flytter misbruget til andre typer af rusmidler. Et land som USA, der siden 1984 har haft en 21 års alkoholgrænse ser ikke et generelt fald hvis man måler på alle typer af rusmidler - ej hellere et fald i antallet af personer der er fængslet som følge af misbrug.
Reference:
Sundhedsstyrelsen: Stop druk til gymnasiefester (Berlingske Tidende, 4. oktober 2010
De ønsker alkoholfrie fester eller fester hvor at alkoholindtagelse er begrænset til unge over 18 år.
De risikerer at sætte rekrutteringen til erhvervslivet over styr. Der er ingen tvivl om at alkoholindtagelse fjerner nogle psykiske barrierer, så de unge åbner op. Alkoholindtagelse og HRM-arbejde går hånd i hånd fordi at det skaber et godt arbejdsklima når medarbejderne kommunikerer på et uformelt plan.
De forskellige ungdomsuddannelser har draget nytte af erfaringer fra erhvervslivet. Her har HRM-arbejdet været taget alvorligt i årtier. Nytteværdien af en enkelt øl eller et glas vin fredag eftermiddag er ubestridelig.
Hvad vil der ske, hvis sundhedsstyrelsen får held med at få overbevist ungdomsuddannelserne om at alkohol ikke skal være til stedet på skolens område. Svaret er enkelt:
- En stor del af eleverne vil blive marginaliseret. De vil isolere sig selv, fordi at de ikke formår at overskride deres psykiske barriere. I yderste konsekvens kan denne isolation medføre vrede, frustrationer og måske ende ud i de skoleskyderier, vi har set i udlandet - ikke mindst i USA, som strengt håndhæver en 21 års regel imod alkohol.
Sundhedsstyrelsen påpeger at denne marginalisering ikke findes på efterskolerne. De glemmer at tage højde for to forhold. Det første forhold er at elevfesterne på efterskolerne er lagt udenfor skolens område under overvågning af forældrene. Der drikkes alkohol ganske som TV-seerne med egne øjne kunne se i Danmark Radio's dokumentar "Det store år".
Et andet aspekt er at efterskoler i langt højere grad er blevet opbevaringsplads for grupper i vores samfund, der ikke ønsker integration, men vælger efterskolerne af religiøse årsager. Berlingske Tidende bragte en artikelserie om denne voksende gruppe på efterskolerne sidste år.
At bruge efterskolerne som argumentation i en mere general debat om alkohol på ungdomsskolerne er forfejlet.
- Mange elever vil droppe ud i håbet om at komme ind i virksomhederne, der som skrevet ovenover praktiserer et udviklet indsats på HRM-området. Problemet er at Danmark, såfremt at vi fortsat skal være en spiller på det globaliserede markedet, skal have medarbejdere med en uddannelse, der rækker ud over grundskolen.
Vi må på det kraftigste advare om at begrænse alkoholindtagelse på landets ungdomsuddannelser. Vi lever i en tid, hvor at det er blevet legitimt at medicinere sig over personlige problemer i stedet for at forholde sig til dem. Det giver sig udtryk i et større forbrug af hjertemedicin til at dope sig over eksamensangst. Der er sket en stigning i antallet af forældre der via egen læge får udskrevet medicin imod ADHD til deres børn selvom de ikke fejler det så de kan blive mere koncentreret i timerne. Misbrug af håndkøbsmedicin som hovedpinepiller der indtages pulverform via luftvejene eller hostesaft, der drikkes i glas er også i stigning.
Alle har fuldt kendskab til skadesvirkningerne som resultat af overdreven alkoholindtagelse - også på langt sigt. Der er tale om selvmedicinering, hvor at alkohol bruges som hjælp til at få et socialt liv. Det er ikke positivt, men skadesvirkningerne er kendte. Vi har derimod kun begrænset viden om skadesvirkningerne af alternativ selvmedicinering.
Erfaringerne fra udlandet viser at forbud imod alkohol kun flytter misbruget til andre typer af rusmidler. Et land som USA, der siden 1984 har haft en 21 års alkoholgrænse ser ikke et generelt fald hvis man måler på alle typer af rusmidler - ej hellere et fald i antallet af personer der er fængslet som følge af misbrug.
Reference:
Sundhedsstyrelsen: Stop druk til gymnasiefester (Berlingske Tidende, 4. oktober 2010
tirsdag den 24. august 2010
Kan Danmark køre sit eget løb under global konkurrence?
I disse tider, hvor at der er nedskæringer mødes personaleafdelingen ofte af umulige krav.
Virksomhederne anvender i mange tilfælde produkter som ikke er underlagt samme påvirkninger fra markedet som virksomhedernes egne produkter.
Store koncerner som f.eks. Microsoft, Oracle og Google kan sætte virksomhederne under pres for at forny deres IT-platform uden at der er behov for det i forhold til virksomhedernes behov eller grunde til det fra markedet i det hele taget.
Det giver en udfordring i forhold til efteruddannelse, hvor at man ude i virksomhederne under en økonomisk krise som vi har oplevet siden 2008 ikke har ressourcer til efteruddannelse.
Da det endvidere er almindelig anerkendt at skæringsdatoen for hvornår at efteruddannelse er rentabelt er 45 år. Staten har som led i genopretningspakken reduceret støttemulighederne i Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) da det ville være illusion at fastholde medarbejdere, der har mange forpligtelser på hjemmefronten i højt-profilerede jobs.
Ændringerne er en konsekvens af Danmarks øgede åbenhed i forhold til et globaliseret arbejde. Det betyder at de HRM-ansvarlige skal inddele deres medarbejdere i 3 grupper:
Betyder det så enden for den enkelte, hvis teknologien medfører afskedigelse fra virksomheden?
Nej, for samfundet har en forpligtelse overfor industrien til at samle de medarbejdere op og eventuelt gøre dem parate til en ny supportfunktion. Det vil muligvis ikke blive med ret til optjening af anciennitet i forhold til dagpengesystemet, men tabt på gulvet vil de ikke være.
Man kan i det hele taget diskutere om det er en overfortolkning af HRM-begrebet at skulle tage sig af personaleplanlægning af efteruddannelse. Det er rettelig et personalegode på linje med en ny mobiltelefon eller billigere kantinemad, der burde ses på med mere kritiske øjne af skatteministeren.
Men vigtigst af alt er læren om at vi i Danmark ikke kan tage mere hensyn til holdbarheden af en medarbejderressource end en underleverandør af møbler til Ikea, der lader børn afsyre træ uden beskyttelsesudstyr. Der vil ske en nedslidning. Ligesom en bil vil en medarbejder blive slidt ned fordi at medarbejdere er ressourcer ganske som alle andre aktiver.
Det betyder ikke at man skal passe på dem. Man vedligeholder og servicerer også alle andre aktiver, men man må ikke blande følelser for den enkelte ind i beslutningen om hvornår at et ansættelsesforhold er til ende.
På samme måde gælder det for medarbejderen. De skal hele tiden kritisk forhold sig til værdien af deres indsats. Mange gange så er det af hensyn til virksomhedernes bedste at medarbejdere med høj anciennitet siger op uden begrundelse. Hvis de føler at de ikke længere slår til og alternativet efter det 45 fyldte år er efteruddannelse for at det kan lade sig gøre, så er det beundringsværdi hvis de vælger at gå frem for at efteruddanne sig hvilket med den moderne viden vil grænse til underslæb når det ikke giver til en tilførelse af værdi til virksomhederne.
Vi lever i en ny tid. Det er en udfordring for en HRM-afdeling ganske som det er for det øvrige samfund.
Referencer:
Ingen efteruddannelse til ansatte over 45, af Katrine Nielsen, Danmarks Radio, 31 december 2009
BRUG OG SMID VÆK! - Aldersdiskrimination i Danmark, af Peter Duetoft, tidl. medlem af Folketinget for CD
Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), Lovbekendtgørelse nr. 727 af 25. juni 2010 (Retsinformation.dk)
Virksomhederne anvender i mange tilfælde produkter som ikke er underlagt samme påvirkninger fra markedet som virksomhedernes egne produkter.
Store koncerner som f.eks. Microsoft, Oracle og Google kan sætte virksomhederne under pres for at forny deres IT-platform uden at der er behov for det i forhold til virksomhedernes behov eller grunde til det fra markedet i det hele taget.
Det giver en udfordring i forhold til efteruddannelse, hvor at man ude i virksomhederne under en økonomisk krise som vi har oplevet siden 2008 ikke har ressourcer til efteruddannelse.
Da det endvidere er almindelig anerkendt at skæringsdatoen for hvornår at efteruddannelse er rentabelt er 45 år. Staten har som led i genopretningspakken reduceret støttemulighederne i Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) da det ville være illusion at fastholde medarbejdere, der har mange forpligtelser på hjemmefronten i højt-profilerede jobs.
Ændringerne er en konsekvens af Danmarks øgede åbenhed i forhold til et globaliseret arbejde. Det betyder at de HRM-ansvarlige skal inddele deres medarbejdere i 3 grupper:
- De unge der er friske fra uddannelsessystemet. De skal bearbejdes til at se deres karriere som om at de er elitesportsudøvere. De skal ligge til side og yde en produktivitet alt imens at de tilsidesætter private gøremål.
- Dem der har nået deres potentiale, hvilket senest bør ske når de er ca. 30 år. Her har de måske 10-15 år på topplan.
- Dem som må overgå til supportfunktioner når de fylder 45 og vedblive på dette stadie indtil pensionsalderen eller at teknologien på markedet kræver nye kræfter hvorefter at de må tjene et andet sted.
Betyder det så enden for den enkelte, hvis teknologien medfører afskedigelse fra virksomheden?
Nej, for samfundet har en forpligtelse overfor industrien til at samle de medarbejdere op og eventuelt gøre dem parate til en ny supportfunktion. Det vil muligvis ikke blive med ret til optjening af anciennitet i forhold til dagpengesystemet, men tabt på gulvet vil de ikke være.
Man kan i det hele taget diskutere om det er en overfortolkning af HRM-begrebet at skulle tage sig af personaleplanlægning af efteruddannelse. Det er rettelig et personalegode på linje med en ny mobiltelefon eller billigere kantinemad, der burde ses på med mere kritiske øjne af skatteministeren.
Men vigtigst af alt er læren om at vi i Danmark ikke kan tage mere hensyn til holdbarheden af en medarbejderressource end en underleverandør af møbler til Ikea, der lader børn afsyre træ uden beskyttelsesudstyr. Der vil ske en nedslidning. Ligesom en bil vil en medarbejder blive slidt ned fordi at medarbejdere er ressourcer ganske som alle andre aktiver.
Det betyder ikke at man skal passe på dem. Man vedligeholder og servicerer også alle andre aktiver, men man må ikke blande følelser for den enkelte ind i beslutningen om hvornår at et ansættelsesforhold er til ende.
På samme måde gælder det for medarbejderen. De skal hele tiden kritisk forhold sig til værdien af deres indsats. Mange gange så er det af hensyn til virksomhedernes bedste at medarbejdere med høj anciennitet siger op uden begrundelse. Hvis de føler at de ikke længere slår til og alternativet efter det 45 fyldte år er efteruddannelse for at det kan lade sig gøre, så er det beundringsværdi hvis de vælger at gå frem for at efteruddanne sig hvilket med den moderne viden vil grænse til underslæb når det ikke giver til en tilførelse af værdi til virksomhederne.
Vi lever i en ny tid. Det er en udfordring for en HRM-afdeling ganske som det er for det øvrige samfund.
Referencer:
Ingen efteruddannelse til ansatte over 45, af Katrine Nielsen, Danmarks Radio, 31 december 2009
BRUG OG SMID VÆK! - Aldersdiskrimination i Danmark, af Peter Duetoft, tidl. medlem af Folketinget for CD
Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), Lovbekendtgørelse nr. 727 af 25. juni 2010 (Retsinformation.dk)
Abonner på:
Opslag (Atom)