Når en dansk virksomhed søger udenlandske markeder og derfor etablerer et kontor i et fremmed land er der mange barrierer som de skal overvinde.
Et er lovgivning omkring de produkter eller ydelser som virksomheden udbyder. Selvom der er gjort meget for at sikre Europæiske standarder, har England stadig en anden strømstyrke i deres stikkontakter. Selve udformningen af noget så simpelt som en ledning og stikkontakt er forskellige i Tyskland, Holland og Frankrig og kan gøre det vanskeligt at bruge sine elektriske enheder uden først at købe nye ledninger.
Men også på personalesiden er der forskel. En ting som en Medarbejder UdviklingsSamtale (MUS) har man nedsat formelle regler om i Frankrig. En simpel detalje som overstås på 5 minutter i Danmark gøres således til et projekt i udlandet, hvilket gør det tungt og bureaukratisk og dermed dyrt at have afdeling i Frankrig.
Så er der reglen om at man fremover kan få tilsendt fartbøder i højere grad, der gør at man som arbejdsgiver kan ydmyge en medarbejder ved at beordre denne til at køre i udlandet, når man tager de usikre juridiske forhold i betragtning. Så er personalet bedre tjent ved slet ikke at have noget arbejde frem for at risikere fartbøder der oven i købet er udenlandske.
Den konstruktion man i højere grad vil se end før er en dansk leder af en afdeling i udlandet som ikke kan det lokale sprog men er sat i stillingen for at forsvare virksomhedens interesse bakket op af lokalt ansat personale til de daglige opgaver som så er dem der må tage de risici der er ved at færdes i trafikken i udlandet. Spørgsmålet er dog hvorvidt det overhovedet kan betale sig at satse på udlandet når dansk retspraksis ses som en forhindring i at operere på det lokale markedets præmisser. Carl Bro blev heldigvis frikendt for forsøg på bestikkelse idet det var en indgroet lokal skik, men det betyder ikke at den slags juridisk forfølgelse ikke kan overgå et mindre dansk firma der ikke vil have kræfterne til at hyre de advokater der skal til for at forsvare sig imod et sådant overgreb.
Med tanke på alle disse barrierer er det naturligt at stille spørgsmålet om man i det hele taget har et indre marked. Meget tyder på at dette ikke er tilfældet og slet ikke på HR-området.
