Firma-bilen - et medarbejder gode som hører fortiden til

De medarbejdere, som udfører interviews med nye kandidater i vores virksomheder undres ofte over at en firmabil er på listen over ønsker, en kandidat har med på sin ønskeliste.

Der kan forhandles meget om ekstra goder, men firmabilen hører fortiden til, mens biltilskud er dagens standard. En firmabil kræver et vis niveau af hvad der kaldes micromanagement, som vil skabe et negativ ladet klima, ingen ledere i en moderne virksomhed ønsker.

Faktum er at domstolenes definition af, hvad der er vanvidskørsel ikke er naglet i granit. Det kan betyde risikoen for et alvorligt økonomisk tab, hvis omstændighederne på offentlig vej fører til konfiskation af en firmabil og da definitionen er så løs, så bør ingen virksomhed indgå i den slags aftaler i ansættelseskontrakten.

Virksomhederne bør heller ikke indgå i leasingaftaler trods muligheden for flåderabat, hvis en kontrakt åbner for regres mod virksomheden. Så er der kun privatleasing tilbage og hvor udgiften vil være større end de andre muligheder, så er risikoen for tab markant mindre. Så meget mindre at det grænser til uansvarlighed ikke at gøre noget ved det.

Ny ansættelseskontrakt eller tillæg er nødvendig

Har en medarbejder firmabil som en del af sin kontrakt idag, skal man være opmærksom på at det betragtes som en så stor del af ansættelsesforholdet at ændre på denne del af kontrakten, at medarbejderne kan kontraopsige og fratræde.

Det er en stor risiko, men nødvendig risiko at løbe

Krav til en bil

Når en medarbejder selv står for at anskaffe og vedligeholde bilen, må virksomhederne indstille sig på at være mere fleksible, når det gælder standarden af det køretøj, som tilskuddet ydes til. Der kan ikke stilles krav på samme måde, som ved firmabilen. Det kan være en bil, som medarbejderen kan tåle at miste uden at lide et stort økonomisk tab, dvs. en brugt ældre bil.

Men det er en lille pris at betale i forhold til det tab, som en konfiskation kan medføre.

Det er en del af dagens trend at give medarbejderne spillerum til at løse opgaverne på den måde de vælger som værende den optimale måde at løse opgaverne på. Ved at yde bilstilskud frem for andre måder at sikre medarbejdernes mobilitet, så sikrer man at medarbejderne får det fornødne niveau af autonomi til at løse opgaverne.

Er det indre markedet et reelt indre marked?

Når en dansk virksomhed søger udenlandske markeder og derfor etablerer et kontor i et fremmed land er der mange barrierer som de skal overvinde.

Et er lovgivning omkring de produkter eller ydelser som virksomheden udbyder. Selvom der er gjort meget for at sikre Europæiske standarder, har England stadig en anden strømstyrke i deres stikkontakter. Selve udformningen af noget så simpelt som en ledning og stikkontakt er forskellige i Tyskland, Holland og Frankrig og kan gøre det vanskeligt at bruge sine elektriske enheder uden først at købe nye ledninger.

Men også på personalesiden er der forskel. En ting som en Medarbejder UdviklingsSamtale (MUS) har man nedsat formelle regler om i Frankrig. En simpel detalje som overstås på 5 minutter i Danmark gøres således til et projekt i udlandet, hvilket gør det tungt og bureaukratisk og dermed dyrt at have afdeling i Frankrig.

Så er der reglen om at man fremover kan få tilsendt fartbøder i højere grad, der gør at man som arbejdsgiver kan ydmyge en medarbejder ved at beordre denne til at køre i udlandet, når man tager de usikre juridiske forhold i betragtning. Så er personalet bedre tjent ved slet ikke at have noget arbejde frem for at risikere fartbøder der oven i købet er udenlandske.

Den konstruktion man i højere grad vil se end før er en dansk leder af en afdeling i udlandet som ikke kan det lokale sprog men er sat i stillingen for at forsvare virksomhedens interesse bakket op af lokalt ansat personale til de daglige opgaver som så er dem der må tage de risici der er ved at færdes i trafikken i udlandet. Spørgsmålet er dog hvorvidt det overhovedet kan betale sig at satse på udlandet når dansk retspraksis ses som en forhindring i at operere på det lokale markedets præmisser. Carl Bro blev heldigvis frikendt for forsøg på bestikkelse idet det var en indgroet lokal skik, men det betyder ikke at den slags juridisk forfølgelse ikke kan overgå et mindre dansk firma der ikke vil have kræfterne til at hyre de advokater der skal til for at forsvare sig imod et sådant overgreb.

Med tanke på alle disse barrierer er det naturligt at stille spørgsmålet om man i det hele taget har et indre marked. Meget tyder på at dette ikke er tilfældet og slet ikke på HR-området.

Ungdomsarbejdsløshed

Ungdomsarbejdsløsheden er faldet og det er en glædelig nyhed. Der er ingen tvivl om at initiativer som Fredagsbar på de nye ungdomscampuses som dukker op i flere og flere byer hvor de forskellige uddannelsesinstitutioner placerer sig samme sted i lokalområdet og dermed skaber synergi mellem unge der arbejder med forskellige fag nu er begyndt at forrente sig. For oplever nogle af de fag som unge kommer i beskæftigelse i vækst, så husker de deres kammerater fra baren, når der skal besættes stillinger i virksomhederne,

Fredagsbar livet er dermed omdrejningspunktet og vitalt for den fortsatte vækst i erhvervslivet. Campus tanken er også en gevinst og her må man se på hvordan unge fra landets yderområder kan blive en del af dette liv. Skal man bygge flere kollegier som de unge kan bo på mandag til fredag før de rejser hjem på weekend? Det er vigtigt at de unges vandring fra land til by ikke bliver en fraflytning men derimod kun en nødvendig udstationering i de unges liv før de etablerer sig erhvervsmæssigt på deres fødeegn. Ellers vil vigtig lokalhistorie gå tabt og landeområder vil komme til at ligge decideret øde hen.

Men der er også et andet aspekt. Der er unge med anden etnisk baggrund som skal integreres. Spørgsmålet er hvordan man får dem ind på Fredagsbarene. Det synes at rumme udfordringer, som ikke er baseret på fakta men derimod tro. Uden deres tilstedeværelse vil de ikke kunne skabe de netværk som er så vigtige senere i livet. De vil blive marginaliseret på arbejdsmarkedet og ikke få muligheden for at skabe sig en tilværelse på linje med resten af befolkningen.

På trods af den glædelige nyhed venter der derfor stadig mange udfordringer.